Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andreas Aubert: Pompei i juli maanet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
ryggen stemt mot korte piller staar paa låve fotstykker over en
stenkonsol rundt alle fire vægger. Det hele danner en slags hylle,
omtrent i mandshøide, med rum mellem hver atlantpille til at lægge
fra sig tøi. Her og rundt om i bygningen ellers fandt man over
tusen lamper: man baded i Pompei ved aftenslys.
Frigidariet, det lille runde kuppelrum for kolcltvandsbad, er
likesaa let og fint, som atlanthallen har plump tyngde; jeg vet ikke
noget yndigere og stemningsfuldere rum i hele Pompei.
Lyset falder ind fra en aapning mitt i hvælvet meel et indsnit
mot syd for at gi litt mere solvarme; det strømmer saa dæmpet
rolig ned mot bassinets kjølige marmortrin. Og rundvæggen med
de fire nischer, (som gav plads for løibænker til de badende) er
saa lyst og venlig farvet: planter skyter op ad den gule bund, og
nischerne staar blaa med røde rænder. Som en krans høiere oppe
løper en smal frise, hvor genier og unge mænd tumler sig i
kamp-lek, i løp, til hest og som vognstyrere, let og aandfuldt fremstillet
i gulhvitt stukrelief paa rød bund. Kuppelen over hvælver sig som
en blaa himmel.
En mere tornerosetryllet stemning end her har jeg aldrig følt;
at sitte i denne fred, mens et vevert firben er det eneste liv i det
stille øde — — —
Da vi skiltes den tiende dags aften, var vi efter planen
færdige med selve Pompei. Vi hadde forlatt den utgravede del av
byen, og vandret hen over den gjemte, over mais- og
tomatomar-kene, forbi den enslige villa med tærskepladsen, høistakkene og de
blomstrende oleandertrær, ut til det store amfiteater, som ligger i
den sydøstlige utkant av den gamle by, bygget ind i ringmuren,
mægtigt, tungsindig ensomt ute paa sletten. Vi hadde kløvet høit
og lavt, beundret de gamle romeres greie logiske bygningssæt —
som gjorde det let for tilskuerne at flygte under utbruddet, og nydt
utsigten fra det øverste galleri, kvindernes plads i oldtiden.
Vi hadde endt vor giro. Men vor professor hadde endda noget
gjemt for os, en utflugt ut til oldticisvillaen ved Bosco reale
nærmere ind under Vesuvs fot. Ikke netop fordi det var saa meget
det vi skulde faa se. Men foreli villaen er enestaaende i sin slags,
og fordi den er blit verdenskjendt ogsaa ved den skat som er
fundet der.
Allerede i 70-aarene hadde man gravet der ute og opdaget
oldtidsvillaen, som laa paa grænsestykket mellem to eiendommer;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
