Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Viljam Olsvig: Lidt Holberg. (Her lyver han)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
ting sjelden." Da han boede i hotellet i Flensburg, foregav han
sygdom for at slippe at spise med de ækle bordfæller; han siger:
morbum mentitus, han løi sig en sygdom paa.
Men kjære, guddommelige fader Holberg, her hvor du vil
indbilde os, at det var utilraadeligt at reise hjem til dit fædreland,
fordi det var saa høstligt, — her lyver du lidt igjen. Du har
vor fulde tilgivelse, fordi du i Epistola lyver lidt her og der, naar
magthaverne i Kjøbenhavn vil afpresse dig en tilstaaelse, som de kun
har despotens ret til at afkræve dig. Men det er paatageligt, at du
her lyver med hensigt. Du kom til Amsterdam før udgangen af
juni, og dine venner maa have kunnet faa teften af, at du skulde til
Aachen for at ligge ved bad. for din helbreds skyld, — de maatte
have greiet det inden midten af august. Og om du havde ladet være
at reise sydover til Paris i slutten af august, og pent reist hjem
igjen til dit kjære fædreland, saa maatte du have kunnet være i
Kjøbenhavn en gang i september. Og vi er ikke saa enfoldig, at du kan
indbilde os, din skjelm, at veiret i første halvpart af september
kan være saa høstligt, at det forhindrer en firti-aarig ung mand fra
at reise tilbage landeveien fra Amsterdam til Kjøbenhavn. Saa meget
mere som du reiser hjem fra Paris gjennem Holland i februar, som
sandsynligvis er den haardeste vintermaaned dersteds. Du siger jo
rigtignok, at du i februar var tvungen til at reise hjem. (Op. p.
178. Cunn mense Februario itineri me accingere coactus essem.)
Men, hvorfor lyver du lidt her, fader Holberg? — naar du
siger, at det var det høstlige veir som hindrede dig fra at komme
tilbage til Kjøbenhavn. Var kanske hele badereisen til Aachen ene og
alene et paafund, som du var nødt til at byde magthaverne i
Kjøbenhavn for at faa et reisepas? — de samme magthavere, som tvang
dig til at komme hjem fra Paris paa den allerubeleiligste tid af aaret.
Stakkels forpinte digter, du maa vel have lov til at maskere dig
lidt, naar du lever under storvezir Møinichens regimente.
Naar var det, du fik det indfald at sammenligne din tilværelse
i Kjøbenhavn med den landflygtige Ovid, som vansmægtede paa
kysten af Sortehavet?
Det er i et af epigrammerne (2. 143), at Holberg gir tilbedste
dette hjertesuk. Det pleier ikke at citeres i „litteraturhistorien".
Dette bitre udfald mod samtiden gjengives derfor her i rektor Mtillers
udmerkede oversættelse:
Til vor fordærvede tid.
Naar tidens daarlighed saa tidt jeg mon fornemme,
Jeg bruger Nasos vers som bitterhedens tolk:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
