Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Viljam Olsvig: Lidt Holberg. (Her lyver han) - Gerhard Schjelderup: Tannhäuser for 50 aar siden - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425
„Jeg, som paa Tomis kyst, den fjerne, længst er hjemme,
Jeg sender dig mit digt fra Geters vilde folk."
Til jam Olsrig.
Tannhäuser for 50 aar siden.
i.
Naar vi i vore dage gribes og begeistres af den utrolige
rigdom paa udtryksfulde melodier og ædle, originale
harmoniforbindelser og fremfor alt af de dybe tanker og de herlige sjælemalerier,
som Tannhäuser, Wagners første mesterverk, er saa rig paa,
forekommer den storm af modvilje og fiendtlig hadskhed, hvormed
dette verk fra først af modtoges, ganske utrolig. At et saa enkelt
drama, hvis nyhed egentlig væsentlig bestod i indholdets store
digteriske værd, medens den gamle musikform næsten var
uforandret, at et saa plastisk klart verk blot mødte had og forfølgelse
især hos fagmusikere og kritikere, forekommer os næsten gaadefuldt;
og dog var disse .fænomener kun det naturlige resultat af visse
almindelige kunstforhold og menneskenes vel kjendte
karakteregenskaber: massens had mod den geniale individualitet. Vi
er nu engang vant til at se kritisk paa fortiden, uden at lægge
merke til, at vi selv begaar omtrent de samme forbrydelser, som
vi afskyr hos vore forfædre. Ogsaa i vor tid korsfæstes Kristus,
maa Sokrates tømme giftbægeret, brændes hekser og pines slaver!
Formerne har forandret sig, men det væsentlige indhold er det
samme. Dog var utvilsomt kunstforholdene i Tyskland ved
Wagners fremtræden i mange retninger værre end nu. Men til
gjengjæld har nutiden foruroligende symptomer at opvise, som tyder
paa haarde kommende tider for sande kunstnere og ophøiede
idealister. Kunsten følger naturligvis den almindelige udviklings love,
der i den nærmeste fremtid synes at føre til ét maal: pengenes
almagt. — — — Førend jeg gaar over til at skildre de
almindelige og specielle grunde, som gjorde Wagners kamp saa
vanskelig, maa jeg omtale verkets opstaaen. — — Wagner havde
komponeret to operaer „die Feen" og „das Liebesverbot" og var
bleven kapelmester i Riga. Imidlertid blev han saa trykket af de
elendige kunstforhold ved smaateatrene, at han besluttede at forsøge
lykken i Paris, som dengang var kunstens hovedstad. Uagtet han
var gift og levede i yderst trykkede økonomiske forhold, uden en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
