Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Tannhäuser for 50 aar siden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431
„Docli sterblich, ach! bin ich geblieben
und libergross ist mir dein Lieben;
wenn stets ein Gott geniessen kann
bin ich dem Wechsel unterthan;
nicht Lust allein liegt mir am Herzen
aus Freude sehn’ ich mich nach Schmerzen.,,
Tannhäuser beder endelig Venus om at maatte drage til
menneskenes verden, — hun vil holde ham tilbage, men han søger hjælp
hos jomfru Maria, og det hele Venusbjerg forsvinder under
forfærdelig torden. — Tannhäuser befinder sig i en deilig dal foran
Wartburg, hvorover netop vaar en har bredt sine blomstertepper, og
hvor alt dufter af birkeløv og friske spirende skud. — En
gjætergut synger en yndefuld sang til vaarens pris — alvorlige]
pilgrim-mer drager mod syden for i Kom at søge bod for sine synder.
Tannhäuser, der hidtil har staaet som lamslaaet over det under, som
den hellige jomfru for hans skyld har ladet ske, [gribes mægtigt
af de frommes salmesang og falder paa knæ i dyb anger og
inderlig bøn.
„Ach schwer clrückt mich der Sünclen Last,
kann länger sie nicht mehr ertragen
drum will ich auch nicht Ruh’ noch Rast
und wähle gern mir Müh und Plagen."
Landgreven med følge kommer gjennem skoven og den
bodfærdige Tannhäuser blir gjenkjendt og modtaget med aabne arme
af sine gamle venner. Den ædle sanger Wolfram von
Eschellbach bevæger ham til at følge meel til Wartburg ved at nævne
Elisabeths elskede navn og hentyde til hendes hemmelige
kjærlighed for den saa længe forsvundne Tannhäuser.
I anden akt befinder vi os i den berømte sangerhal paa
Wartburg. Elisabeth udtrykker sin glæde over den elskedes tilbagekomst.
Tannhäuser kommer ledsaget af den uegennyttige Wolfram, der
selv elsker Elisabeth, men hvis maal fremfor alt er den tilbedte
kvindes lykke, selv om denne maatte tilintetgjøre hans eget livs
dyrebareste haab.
Elisabeths og Tannhäusers glæde over gjensynet finder udtryk
i en frisk jublende duet. De to venner gaar igjen bort, og
landgreven træder ind og fortæller Elisabeth, at en sangerfest skal
afholdes til Tannhäusers ære, og at Elisabeth skal- være „festens
fyrstinde". Talrige gjester indfinder sig — endelig ogsaa sangerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
