Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Tannhäuser for 50 aar siden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
„Publikum var bange for Wagners filosofiske doktriner. Hidtil
havde musikerne komponeret operaer for publikum. Teori og
selvkritiske betragtninger var noget ukjendt. Nu kom en, der ikke
vilde skrive „operaer", men skabe „fremtidens kunstverk", eier
skulde forene i sig alle kunster og dertil hele filosofien." — Sandt
og falskt blandedes uden nogen dybere forstaaelse om hinanden.
Taabelige slagord opstod, og man forsøgte at gjøre kunstnerens
hellige alvor og storslagne tanker latterlige. — Den, eier maatte
ønske] at erfare, hvorledes Wagner selv opfatter sin Tannhäuser
henviser jeg til cle to afhandlinger, „eine Mittheilung an meine
Freunde" (IV) og „Ueber die Aufführung von Tannhäuser" (Y bincl),
som begge findes i hans samlede skrifter. — Enhver, der interesserer
sig for dramatisk kunst, vil her finde en guldgrube, eier aldrig vil
kunne tømmes. — Da jeg skriver for et norsk publikum og vi jo
desværre i Norge, trods vort folks store naturlige kunstsans, ingen
musik-scene besidder, er det antagelig ikke overflødigt at gjengive
indholdet af „Tannhäuser", eier i andre lande overalt er vel kjendt,
i faa korte træk. — Minnesangeren Tannhäuser har ladet sig
be-elaare af clen besnærende gudinde Venus (Holda), der beseiret af
kristendommens gucl har søgt tilflugt i jordens indre og derfra
udøver sin sanseberusende magt og lokker menneskene i sine garn.
Han har forladt clen ædle sangerkreds, som under lanclgrev
Hermans forsæde samledes paa Wartburg, har glemt clen rene ophøiecle
jomfru Elisabeth, landgrevens frænke, eier havde viet ham en stille,
endnu ikke tilstaaet kjærlighed. — Første akt fører os ind i
„Venusberg", hvor Tannhäuser ligger for sin gudindes fødder, medens
sirener, nymfer, fauner, satyrer, bakkantinder etc. opfører vilde
danse og i mystiske grotter hengiver sig til alle sanselige nydelser.
Dog menneskets dobbelte natur tillader ikke Tannhäuser evig at
nyde sin gudindes varme elskov. En fortærende higen mocl jordens
vekslende liv griber ham:
— — Tage, Monde giebts flir mieh
nicht mehr, denn nicht mehr seh’ich elie Sonne
nicht mehr cles Himmels freunclliche Gestirne —
clen Halm seh’ich nicht mehr, eier frisch ergrünend
den neuen Sommer bringt; — die Nachtigall
nicht hör’ ich mehr, elie mir den Lenz verkünd:
hör’ ich sie nie, seh’ ich sie niemals mehr?"
og senere klager han:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
