Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Tannhäuser for 50 aar siden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
af elevagtige falske kvinter, oktaver og voldsomme
harmoniforbindelser." — — —1 — — — — — — — — — — — — —
Samme nummer af Signale indeholder en lang beundrende
opsats over oratoriet „Moses" af den bekjendte teoretiker Marx.
„Ak, hvor er nu Moses af professor Marx, og hvad blev der af
Tannhäuser!" skriver Hartmann. — — — — — — — — — —
De egentlige fagmusikeres domme er saa morsomme, at vi maa
anføre flere. Richard Wüerst, en dengang bekjendt musiker,
skrev: „at maatte høre Wagners musik er ensbetydende med
tugthusstraf". Litteraturhistorikeren Jul ion Schmidt skriver om
Wagner: „han anspænder folks fantasi voldsomt som alle
musik-charlatanes og magikere". Musikeren Rie hl ved ikke „om
Tannhäuser er mer „verworren" end „verworfen" og finder „frelse fra
denne musikskjændsel blot i et fuldstændigt omslag". Speid ei
kalder Wagner „virkelighedens behændige abe". — — — — —
Professor Joachim afslog endog i 1870 indbydelsen til
musikfesten i Bonn, fordi ogsaa Wagner var indbuden. — — —
Kapelmester Dorn kalder najadernes yndige sang i
Venusbjerget „prækener, for at opegge et enerveret elskovspar til
fornyet sanselig nydelse ved lesbiske sange til guden Priapus."
L i e n a u kalder Wagners deklamation „bredsporet frem- og
tilbageplapren, som om guden Apollo skrangler over en
trøstesløs sandvei paa en bondevogn". Robert Sch am ann skriver:
„Wagner er ingen god musiker. Han mangler sans for form og
velklang; ogsaa i dramatisk henseende er vistnok Hugenotterne
mer modbydelig, men dog ikke saa pinlig indholdsløs som
Tannhäuser."
O. Jahn mener at Wagners musik er „dilettantisk". Ot
tinger linder, at Wagner er „en stor ignorant". „Tannhäuser er en
ørepinende, nerveirriterende, haarroclsdræbende musik, besidder alt
undtagen melodi, er en Tohnbohn."
Sch lette r er kalder Tannhäuser „musikens modsætning".
Jo u vin i Paris benævner Wagner (1861) „musikens Marat".
Liibke mener, at han er „den musikalske Mtinchhausen."
Rossini sagde om Tännhäuser: „vistnok findes vakre øieblikke,
men forfærdelige timer".
En sindssygelæge Pu sch mann mener, „at hørenerverne
maatte være tykke som skibstouge, for uden skade at udholde de
wagnerske operaers larm".*)
*) Samtlige citater efter Ludvig Hartmanns Tannhäuser. Dresden 1895.
Ver-lag von Bertling, 6 Victoriastrasse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
