- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
447

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Malwida von Meysenburg: Erindringer om Joseph Mazzini fra aarene 1856—59

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

447

somhelst vil vise Dem den; jeg- kalder Dem i begyndelsen af brevet
min veninde.

Hvorfor tror De, at jeg ikke er fornøiet? Jeg er fuldkommen
fornøiet med alt, hvad De søger at gjøre. Jeg anser Deres arbeide
med arbeiderne for meget vigtigt. Naar De har vundet lidt terræn,
og dersom De anser det for godt, at jeg henvender mig til arbeiderne,
skal jeg gjøre det.

Farvel, min veninde! Tvil aldrig paa min agtelse og hengivenhed,
den er De sikker paa. Vær sterk og tapper. Den afgjørende krisis
forbereder sig trods alt.

Deres broder

Joseph.

Den forfriskelse, som jeg fandt paa øen Wight i den yndige
natur og styrkende havluft, ønskede i eg ogsaa min ulykkelige plagede
ven, og jeg skrev derfor til ham, at han skulde unde sig lidt ro og
komme. Tørst efter en temmelig lang pause fik jeg følgende svar:

Kjære veninde!

Jeg skulde have svaret Dem tidligere, men jeg var overlæsset med
arbeide og desuden i lidt slet humør. Nei jeg kommer ikke til øen.
Det er umuligt, og unyttigt at tale om det. Jeg har nok lyst til at
flygte hen til havet etsteds; men hvis jeg gjør det, blir det senere
og ikke til øen Wight. Den er for skjøn for mig. Sandsynligst er det,
at det blir med lysten, og at jeg ikke reiser nogetsteds hen. Hvad
kan det ogsaa tjene til? I sammenligning med det, som foregaar inde
i mig, har jeg det godt nok der, jeg er; mørk og trist som jeg er,
gjør det skjønneste landskab, den skjønneste musik mig bare endnu
mørkere. Naar jeg er i denne stemning, giver alt skjønt mig en sand
fortvilelsens krampe og en følelse af udmattelse, som ikke er god.

De har læst „Tro og fremtid". Er den ikke lidt mere tysk, end
De havde tænkt Dem?

Vor organisation i Italien gaar fremad. Det vil dog igjen blive
der, — tro De mig, — at initiativet til vor sag blir grebet.
Penge-spørgsmaalet er altid det vanskeligste; men jeg opgiver ikke haabet
om at løse det.

1 Adieu! Arbeid og tænk undertiden paa Deres ven

Joseph.

Derefter skrev jeg igjen bekymret, fordi jeg i længere tid intet
havde hørt og ikke havde faaet det lovede numer af en ny avis, som
han udgav. Og saa kom følgende brev:

Jeg har faaet Deres bekymrede brev. De har ret, men vær
ikke vred paa mig. Jeg er ikke variabel eller lunefuld i min
hengivenhed, naar jeg engang har tillid til andres hengivenhed. Men jeg
har tider, hvor det falder mig tungt at skrive, undtagen
forretningsbreve; det er, naar jeg er sørgmodig; jeg gider ikke hykle, naar jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:37 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free