Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Malwida von Meysenburg: Erindringer om Joseph Mazzini fra aarene 1856—59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
seks paalidelige mænd, hvem den videre propaganda for foreningen
mellem cle dem bekjendte arbeidere var overdraget. Han svarede:
Kjære veninde!
Det er godt. De liar samlet seks mand. Hvis enhver af dem har
fast vilje og arbeider uophørlig hver dag, hvis enhver af de seks hver
aften spør sig selv: Hvad har jeg idag forsøgt at gjøre for vort
formaal? saa vil De snart have mange. Forsøg at gjøre de tyske
arbeidere begribeligt, at folkets organisation er det bedste middel
til at forhindre, at revolutionerne løber ud i snever klikke-politik.
Dersom en stor folkeliga danner den bedste kraft i et europæisk
handlingens parti, saa vil folkenes og de arbeidende klassers
rettigheder ikke længere kunne tilsidesættes; det kan De være sikker paa.
Naar De har udarbeidet Deres program, skal jeg sende foreningen en
redegjørelse for det baand, som forener os og den række af pligter,
som dette praktisk har at betyde.
Ja, intet staar over arbeidet for en stor og god idé. Det renser
og adler de personlige lidelser. Gud ved, at jeg ogsaa har havt min
del af dem.
Deres ven
Joseph.
Da efter nogen tid virkelig nogle og tyve arbeidere havde fundet
hverandre og organiseret sig til bestemte, fælles bestræbelser mod
dannelse; mod klare idéer om statens formaal, om arbeidsstanclens
rettigheder og pligter og den virksomste propaganda, opfordrede jeg
Mazzini til, overensstemmende med sit løfte, at indvie den lille forening.
Han var straks rede og bestemte en aften, da han vilde træffe clem
hos mig. Arbeiderne møclte med andagtsfuld spænding, da cle vidste,
hvem de skulde faa at se. Mazzini kom, og aldrig har jeg seet ham
ædlere og elskværdigere end her ligeoverfor arbeidere; han forekom
mig som idealet af en folkefører, ikke som Gfaribaldi, der opflammede
masserne til krigersk daad, men som bjergprædikenens vise, milde
lærer, som forædler og hæver mængden op til sig, idet han belærer.
Han talte længe til clem om nødvendigheden af at vække og styrke
solidaritetsfølelsen i folkene og for det første at forene sig til
virkeliggjørelsen af store, alment anerkjendte grundsandheder, men fremfor
alt, som han altid sagde til sine italienere, at blive klar over individernes
rettigheder og pligter i det menneskelige samfund. De fleste hørte
paa ham med ærefrygt og opmerksomhed. Nogle gjorde indvendinger,
og én, en klog, men trodsig mand, om hvem jeg senere erfarede, at
han ganske stod under indflydelse af Karl Marx, spurgte ham
pludselig: „Hvilken garanti giver De os for fremtiden? Dersom den
almindelige republik blir til virkelighed, hvad vil ’De saa gjøre for
arbeidsstan den?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
