Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Malwida von Meysenburg: Erindringer om Joseph Mazzini fra aarene 1856—59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450
Mazzini smilte og sagde: „Min kjære ven, hvilke garantier skal
jeg kunne give dere? Dersom jeg skulde komme til at opleve
virkeliggjørelsen af vore idéer, saa blir det dog ikke mig, som kommer at raade
over samfundets nye organisation, specielt ikke hos dere i Tyskland. Det
maa vi alle være med om, dere ligefuldt som jeg. Da er det
jeres opgave at varetage arbeidsstandens rettigheder og dens pligter."
Havde jeg her lært ham at kjende i hans humant organiserende
omgang med dem, som stod under ham, saa fik jeg næsten daglig nye
beviser paa hans dybe gemyt og kjærlige, varme hjerte. En dag
mødte jeg ham paa gaden, hvad der var en sjelclenhed, da han næsten
aldrig gik ud om dagen. Vi talte længe med hinanden, og jeg lagde
merke til, at han saa paa mig paa en eiendommelig forskende maade.
Kort derefter konsulterede jeg en læge paa grund af en øiensygdom,
og han erklærede, at mine øine var i en meget betænkelig tilstand.
Jeg omtalte dette i et brev til Mazzini, og han skrev derpaa:
Jeg vidste det i forveien, min stakkars veninde. Det slog mig,
da jeg nylig talte med Dem paa gaden. Jeg sagde det den samme dag
til Caroline. Men da jeg ikke er læçe og ingen ret har til at blive
hørt, saa ventede jeg, til en anden vilde give Dem de strenge
forskrifter. Vær resigneret, saml Dem sammen og tænk, De er endnu
ung nok, og verden er forvirret nok til at give Dem tid til at kunne
være nyttig. Dersom De maa bort herfra, saa sig det til mig, forat
jeg kan komme og hilse paa Dem. Saa skal jeg sende Dem uskyldige
breve, som enhver kan læse. Ja, vi vil have den europæiske krig, og
det er godt. Vi skal tales nærmere om det.
Jeg reiser idag paa landet til M. . ., men kommer igjen imorgen.
Adieu, jeg elsker og agter Dem.
Deres ven
Joseph.
Da jeg næste gang saa ham, trykkede han mig med varm
deltagelse i haanden og sagde, at hvis lægen raadede mig til at reise til
et varmere klima, vilde han foreslaa mig Genua, hvortil han skulde
medgive breve, saa at jeg skulde blive behandlet og pleiet som en
søster. Ligesaa omtænksom og elskværdig var han i de engelske
venners lius; naar der f. eks. feilede clen lille søn noget, saa vaagede
den arbeidsomme mand, eier for det meste ikke reiste sig fra
skrivebordet hele dagen, om natten ved guttens leie og sørgede for ham som
en kjærlig moder. Men han forstod ogsaa de fineste rørelser i
sjælelivet, og hvor han opdagede en skjult lidelse, lagde han mildt og
trøstende sin haand paa de hemmelige lijertesaar. Saaledes spurgte han
en aften mig, da jeg havde været usedvanlig stille og taus, om
grunden, og da jeg sagde ham, at livets og ensomhedens tunge smerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
