- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
451

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Malwida von Meysenburg: Erindringer om Joseph Mazzini fra aarene 1856—59

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

451

laa tyngre end nogensinde over mig, skrev han den følgende dag til
mig bl. a.:

De var endnu stillere end sedvanlig, jeg har det ogsaa selv ofte
saaledes; den følelse, De talte til mig om, er ogsaa min. Det hænder
mig hyppig, at følelsen af tomhed, af hele min ensomme fortid, af
et forspildt personligt liv, griber mig med utaalelig magt. Da reiser
jeg mig igjen, endnu lidt mere skelet end før.

Saadanne ord gav mig et indblik i dybden af hans store hjerte,
som verden kun troede opfyldt af ærgjerrige, dumdristige, ja
forkastelige planer, og jeg bøiede mig fuld af ærefrygt for denne idealets
martyr, som bragte sit personlige liv som offer i en ophøiet idés
tjeneste og derfor staar ligesaa høit som historiens ædleste troeshelte.
Han kunde tage feil i valget af sine midler, og han feilede fremforalt
i sin overbevisning om, at Italien var moden for en republik, saaledes
som den foresvævede hans aand, som en organisation, der skulde have
folkets< sedelige og aandelige fremskridt som høieste maal; han
betonede nemlig atter og atter, at han ikke brød sig om Italien og Rom,
hvis de intet andet vilde end materielt velvære. Men hvad der
aldrig gik vild, det var hans viljes renhed og uegennytte og hans
handlingers urokkelige konsekvens. Og hvis han for en trofast ven en enkelt
gang havde løftet sløret, som skjulte den afgrund af smerta, han gjemte i
sin sjæl, saa vendte han dog straks tilbage til den fuldstændig upersonlige
virksomhed, ved hvilken han troede at tjene sit ideals virkeliggjørelse.
Jeg havde engang talt til ham om en polak, jeg kjendte som
paalidelig, og som helt og holdent stillede sig til hans disposition. Samtidig
bad jeg ham ikke blive vred paa mig, fordi det ikke gik hurtigere med
det organisatoriske arbeide, jeg stelte med. Han skrev derpaa:

Bedste veninde!

Jeg blir aldrig vred undtagen af og til paa mine italienere; men
allermindst kan jeg blive vred paa Dem, som har saa rigt et hjerte
og saa megen ædel vilje.

Arbeid De kun, men hold samtidig rede paa, hvad jeg selv
arbeider med, og indret Dem derefter.

Jeg staar i forbindelse med den demokratiske, polske centralisation
og maa tage visse hensyn til den. Staar Deres polak i forbindelse
med den? Hvis ikke, saa er det forresten ligegyldigt. Ethvert
arbeide i det indre er mig velkommen og modtages med glæde af mig,
Hvis han staar i forbindelse med de centraliserede, vilde jeg nødig, det
skulde faa udseende af, at jeg unddrog dem deres elementer. Alt,
hvad der lykkes Dem paa den antydede vei, har min billigelse og;
bistand. Jeg vil gjerne træde i forbindelse med enhver forening i
handlingens parti, hvor den end danner sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:37 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free