Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Beer: Vivisektion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
berøring, bevidst følelse. Era refleksbevægelserne tør man ikke altid
slutte sig til følelser. I det blinde øie trækker pupillen sig ikke
sammen ved lysindfald som i det normale. Men dersom et menneskes
synscentrer i hjernebarkens baghudlapper er ødelagt, kan han være
fuldstændig blind, og dog forsnevrer pupillerne sig, naar lys falder
paa dem. Saaledes forholder ogsaa pupillerne sig hos den berømte,
af Goltz opererede „hund uden den store hjerne", som var
fuldstændig blind og idiotiseret. En frø,’ hos hvem man fjerner
forhjernen eller afskjærer hele hovedet, sammentrækker endnu længe
bagefter foden, naar man stikker den i svømmehuden, ja den afvisker endog
omhyggelig en draabe syre, som man fugter den med. Et
halshugget firben trækker halen ud af flammen. Men den, som her vil
indføre en „rygmarvsjæl", saaledes at dyrene ogsaa uden hoved og hjerne
skulde føie bevidst smerte, kan aabenbart ikke bevise dette. Det er
meget tvilsomt, om de selv .med hoved og hjerne er istand til en
saadan følelse, som man tidligere antropo-sofistisk tilskrev den. En
halshugget slange snor sig endnu om en kanin eller en jernstang, men
den snor sig ogsaa om en glødende jernstang. De lavere
dyr synes i mange henseender at ligne et menneske med
gjennem-skaaret rygmarv eller et stykke tarm; hensigtsmæssige
afværgelsesbe-vægelser er intet tvingende bevis for bevidst smertefølelse.
Lægmanden anser det for sikkert, at den orm, man træder paa,
krummer sig „af smerte" ; men i virkeligheden er det en
fuldstændig ubevist antagelse. Ogsaa en af legemet udskaaret muskel, et
stykke aal f. eks., krymper sig, naar man kaster det i en
saltopløsning, et tarmstykke trækker sig peristaltisk sammen, naar man kniber
det; men ingen vil paastaa, at muskelen føler smerte. Den som deraf,
at en orm snor og krummer sig, naar den blir traadt paa, slutter, at
den føler smerte, antager allerede som sikkert det, som skal bevises,
nemlig tilstedeværelsen af bevidst smertefornemmelse hos et saadant
dyr; han bedrager sig altsaa selv. Til hvilke paradokse slutninger
man kan komme, har nylig en amerikansk fysiologs eksperimenter
belært os om. Gjennemskjærer man en regnorm paa midten, saa viser
kun den bagre halvdel af den de bevægelser, som af lægmanden tydes
som tegn paa smerte; den forreste halvdel kryber rolig videre; men
nu er den bagre halvdel den hjerneløse. Halverer man dernæst
halvdelene, saa viser atter igjen kun de bagerste stykker de snoende
bevægelser o. s. v. Era antropomorf standpunkt maatte man da
antage den meningsløshed, at bestandig kun den bagre halvdel af et
hvilketsomhelst af en orm skaaret stykke var istand til bevidst
smertefølelse. Naturforskeren kan kun sige, at den ved et snit hos en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
