Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Litteratur - August Strindberg: Inferno
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
fatterens selvbiografi fra 1894—97, og den er en sygehistorie. Det
forekommer mig, at der ikke kan være tvil om, at Strindberg lider
af forfølgelsessyge, sygdomsbilledet er saa klart, at man ikke behøver
at være fagmand for at turde stille diagnosen.
Heri synes alle, som har læst bogen, at være enige, og der er
dem, som har ment, at bogen paa grund heraf ikke hører hjemme i’
skjønlitteraturen, men bør henvises til den psykiatriske
speciallitteratur, ja der er endog dem, som har protesteret alvorlig mod, at en
forlægger har hjulpet til at offentliggjøre en sindssyg mands
hjerte-udgydelser.
Dette forekommer mig dog urimeligt og meningsløst.
Et menneske kan som bekjendt være sindssygt og alligevel i
mange retninger luldstændig bevare sin intelligens og sine aandsevner
uformindskede; eller i moderne psykologisk sprog: ét nervecentrum
kan være beskadiget, mens de øvrige er fuldstændig sunde. Dette
er det aabenbart, som er Strindbergs tilfælde. Han er syg, men
sygdommen har, endnu ikke ialfald, væsentlig angrebet hans
iagttagelsesevne eller hans fremstillingskunst; den har i visse maader endog
skjær-pet ialfald den første.
Strindbergs nye bog er altsaa en sygehistorie, skrevet af
patienten selv, som endnu er en stor digter.
Dette giver fremstillingen en uhyggelig realitet, som gjør den
uendelig meget interessantere end mange af de sygehistorier, som sunde
digtere opsøger, fordi de fineler sundheden triviel og upikant.
Inferno kalder Strindberg sin livshistorie, og isandhed det er et
helvede, han fører os ind i. —- Hans fattigdom og sult er ingenting
i sammenligning med hans sjæls ulidelige kvaler; han lever i en
verden, der har sammensverget sig mod ham; som et forfulgt rovdyr
speider hans syge øie omkring, og overalt føier han sig omspændt af
jægerens lumske garn. Han flytter fra hule til hule for at skuffe sine
forfølgere; men intet hjælper. Hoteleiere, tjenere og portierer, skik.
kelige husverter og deres tjenestepiger, venner og fiender, ja selv
fakirerne og de buddhistiske vismænd i det fjerne Indien er efter ham,
uophørlig, — de vil have hans liv, dødsangsten presser den iskolde
sved frem paa hans pande, og han styrter videre.
En liden lise i al denne kval er besøget hos hans lille datter,
hvis uskyldige kjærlighed svaler hans saare sjæl en stund. Men det
varer ikke længe, saa maa han atter reise fra hende, og kobbelet er
efter ham værre end nogensinde. Nu er det elektriciteten, han især
frygter; hans indbildte fiender vil sprænge ham i luften paa en eller
anden lumsk maade; han tør ikke nærme sig en telegrafstolpe eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
