Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Litteratur - August Strindberg: Inferno
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
et telefonapparat, han gaar langt afveien for de elektriske sporvogne,
og ser han en tagarbeider sysle med de elektriske traade i naboskabet^
er han overbevist om, at han er i fiendens sold og arbeider paa en
ledning, hvis hensigt det er at volde hans undergang. Om natten
eidet værst; han vaagner af, at det sitrer gjennem hele hans krop; han
føler, at han er ladet ’med elektricitet, der farer stød gjennem ham, som
kaster ham høit op fra hans leie, en elektrisk strøm griber ham omkring
hjertet og truer med at suge clet ud af hans legeme. Haaret reiser
sig paa hans hoved i rædsel, han styrter op af sengen, ud igjennem
korridorerne, søger ly ud mellem havens trær, hvor han 0111 morgenen
findes i bare skjorten, sitrende af kulde.
Det er en jammer uclen ende, en bundløs afgrund af rædsler.
Imidlertid er han stadig optaget af sine alkymistiske og
okkultisti-ske studier; han fordyber sig i alle hemmelige videnskaber, og det
skaffer ham et slags løsning paa problemet. Inferno er ikke et ord
eller et billede, hvorunder han ser sine rædsler; det er den skjæreste,
haand grib eligste virkelighed. Swedenborg, „min store landsmand",
har lært ham det. Det beror paa en teologisk misforstaaelse, naar man
har flyttet helvede hinsides graven; helvede er her paa jorden og har
sine ganske bestemte, (i de forskjellige tilfælde forskjellige) former,
som clen berømte svenske mystiker skildrer med afskyelige detaljer.
Strindberg finder naturligvis sin form og ser klart, at Swedenborgs
skildring i cletalj passer til hans tilfælde: han er i det helvede, som
kaldes eksrementhelvede. — Dette Inferno er ikke meningsløse
lidelser, som vilkaarlig paaføres menneskene uden fornuftig grund; det er
en streng og retfærdig straf, som individet har paaført sig ved synder
i en tidligere tilværelse. — Heltigjennem forstaar da Strindberg sin
skjæbne, han straffes af „magterne", og alle hans fiender er i magternes
tjeneste, og han kan derfor tilgive dem, fordi de kan ikke gjøre
andet, end hvad de maa.
Men løsningen skaffer ham ingen fred, den vilde jagt fortsætter
til den sidste sicle af bogen, da vildtet endelig udmattet styrter
sammen vecl klostrets port.
£ *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
