Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Litteratur - Erik Skram: Agnes Vittrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
Hovecllyset i Skrams ynclige kærlighedshistorie falder paa Agnes,
hvis høibaarne og fuldblodige skikkelse for bestandig vil staa i vor
erindring med uforglemmelig charme.
Men ogsaa de andre personer, ja selv de mindst fremtrædende
bifigurer har det lykkedes forfatteren med et par pennestrøg at give
liv og individualitet. Hvor synes vi ikke, vi kjender den gamle,
elskværdige fru Penger, som aldrig spurgte sine sønner, naar hun troede,
de ikke ønskede det. Og hendes afdøde mand, den barske oberst
med den kjærlige sjæl, som efterlod sine børn det dybe og skjønne
ord: „Man har ikke ret længere end ens godhed naar." — Og
hofjægermesterinden, den gamle, verdslige kokette, og egtepareret Petræus i
sin nye fjollede egteskabslykke, og den halvgamle kayaller og
ræsonnerer jægermester Espe og hele milieuet paa Butorp. Og endelig
Agnes’s fader, den vise særling, som slutter bogen med de kloge og
sunde ord: „Vi kjæmper jo for livet, pige, ikke for at sætte livet
tü–"
Summa summarum er Agnes Vittrup en fortryllende liden bog,
og stor skade er det, at Erik Skram skriver saa lidet, som han gjør.
Selv om man ikke tænker paa indholdet, er det en ublandet nydelse
at læse hans prosa; jeg ved faa forfattere, der som han kjender
ordenes oprindelige valør, og som har den evne til at finde det
suggestive ord, der overraskende og ligesom med et slag udløser læserens
forestilling.
Gerhard Gran.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
