Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Litteratur - Erik Skram: Agnes Vittrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479
og rigdom, og hendes naturs" lykkelige ligevegt redder hende fra
fantasteri og affektation. — Erotik er hendes væsens kjerne; hun ved
det; men hun hines ikke derved; meel hedensk uskyldighed er
kjærlighed det, hun kræver af livet. Stolt og udelt er hendes unge
jomfrusjæl, rede til at give sig hen til den værdige erobrer. Hun
drømmer om heltemod og længes efter det betydelige; hun har nogle
smaa skuffelser, en forlovelse, som hæves, men neppe risper
hendes hud.
Saa træffer hun Rømer; han er anderledes end de andre, sterk
og mandig, stolt og utilgjængelig, ny ved sine haarde tanker ,.med
en bitterren luft om sig, der for mig gjorde alle mine høitidelige
herrer beilere blege om næsen." — Han er kvindehader og foragter
kjærlighed, og de rives stadig ind i en disput, som tilsyneladende
dreier sig om teorier, men i virkeligheden altid gjælder dem selv.
„Og da saa Rømer pludselig bøiede sig sammen i en voldsom
torelskelse, stod jeg der rede til at give ham en kjærlighed saa sterk
og god, som nogen kvinde har givet en mand."
Agnes stanser ikke paa halvveien, det er hende en pine at vende
om, og hun giver ham alt, legeme og sjæl; han blir hendes eneste
tanke i tre aar.
Tre pinefulde aar; ti Rømer var ikke den rette. Hans
kjærlighed er egoistisk og grusom; hans sjæl sønderrevet, mistænksom og
raa. Og hun forstaar ikke i sin uskyldige tillid til kjærlighedens
almagt hans uharmoniske væsen. Trods alt kjæmper hun dog en
heltemodig kamp for at redde sin illusion, men den evige hensynsløse
trampen paa hendes sjæls helligdom berøver hende den lykkelige
ligevegt og slukker livsens glæde i hendes unge hjerte.
Indtil hun en stjerneklar augustaften brydes sammen og vrænger
sin forpinte sjæl for sin ungdomsven, den ridderlige og noble løitnant
Fenger.
Han fortæller ogsaa hende om sin kjærligheds skuffelser, og hans
fortrolighed blev som dug paa hendes udtørrede sind.
I cle beslegtecle lidelser mødes da disse to, som begge er
udpræget erotiske mennesker, og som igrunden altid har elsket hinanden
uden at gjøre sig rede for clet.
Ialfald hun; hun opdager nu, at han altid har været helten i
hendes drømme, og at ord, han har sagt hende, har været de faa
ledestjerner paa hendes korte livsvei, hendes skjæbne. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
