Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Hvad er kunst?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
menneskeheden opover gjennem tiderne sig kun én gruppe, den.
som overfører de følelser, der flyder af menneskenes religiøse
bevidsthed, — og denne lille del af kunsten indrømmede de stor
betydning. Derimod liar menneskeheden aldrig tidligere lagt nogen vegt
paa den universelle kunst, den ikke-religiøse kunst, som er saa
uendelig udstrakt og varieret, og takket være hvilken menneskene
har knyttet sig til hverandre i de mest forskjelligartede følelser:
vuggesangen,’ arbeiderens sange, hvormed han ledsager sit yrke,
spøgen, eventyret, dansen, sangen, udsmykningen af husene,
brugs-gjenstande, vaaben o. s. v., og naar menneskehedens lærere
undertiden har villet ramme enkelte af denne kunsts aabenbarelser, saa
var det netop, naar don omsatte følelser, som stod i strid med
datidens religiøse forskrifter.
Det var saaledes, oldtidens stormænd betragtede kunsten —
Sokrates, Platon, Aristoteles —, saavelsom de hebræiske profeter
og de gamle kristne; og saaledes forstod og forstaar den dag idag
muhamedanerne kunsten, og det samme er tilfældet med vore bønder.
Nogle af meneskehedens lærere, som Plato i sin „republik",,
de første kristne, de strengeste muhamedanere og buddhisterne er
fra dette udgangspunkt kommet til at forkaste enhver kunst.
De mænd, som betragtede kunsten paa denne maade (i
modsætning til den nu herskende mening, ifølge hvilken ingen kunst er
god, dersom den ikke skafter nydelse) troede og tror, at den
universelle kunst, ved sin evne til at paavirke folk mod deres vilje,,
er saa farlig, at menneskeheden vilde tabe meget mindre ved at
banlyse enhver kunst end ved at tolerere alle.
Disse mænd havde ganske vist uret i at forkaste enhver kunst;
ti de gav derved afkald paa noget, som vi ikke k a n give afkald
paa, et af menneskehedens uundværlige meddelelsesmidler. Men.
vor tids civiliserede mænd i nutidens Europa er ikke de første,
som uretteligen kun har begunstiget den kunst, som skaffer nydelse.
Ogsaa tidligere frygtede man, at der blandt kunstens sujetter var
saadanne, som kunde korrumpere folket, og derfor var det, at
al kunst blev banlyst. Nu derimod er man ængstelig for at blive
berøvet selv den ringeste af de nydelser, kunsten skaffer, og derfor
begunstiger man en hvilkensomhelst kunst. Og jeg tror, at den
sidste vildfarelse er meget grovere end den første, og at dens
konsekvenser er meget mere skjæbnesvangre.
Leo Tolstoi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
