Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jac. Ahrenberg: Minder fra Thessalien og Makedonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Minder fra Thessalien og Makedonien.
(Skrevet for „Samtiden". Oversat fra svensk efter forf.’s manuskr.)
Panhellenismen, det nittende aarhundredes skjønne
ungdomsdrøm, fødtes som alt, hvad der fødes, med smerte. Aarhundredets
digtere og kunstnere stod fadder ved dens vugge. De entusiastiske
filhellener med lord Byron, Fabvier, Myrberg og tusen andre tog
sig af den nyfødte og gik i kampen, ja ofrede sit liv for den. Vi
kan nu ved aarhundredets slut indrømme, at det, som vore fædre
haabede saa inderligt og troede saa varmt paa, — at det frigjorte
Hellas skulde tage scepteret af de skjændige tyrkeres haand og
engang frigjøre alle Balkanhalvøens folk, — det er blevet, hvad
clet var, en vakker drøm, en tanke, som levede, opvakte meget af
det bedste, som findes i nationerne, ældedes og døde og nu ved
salverne af de tyrkiske kanoner fra Farsalos og Domoko gjemmes
nnder jorden for bestandig. Den strid, som nu udkjæmpedes paa
Balkanhalvøen, var hellenismens sidste kraftanstrengelse, til sorg
for Hellas’ venner, — denne kraftanstrengelse har været lige
blodig som unyttig. Og det forekommer mig, at historien fra og med
nu har taget en anden retning for Balkanhalvøens folk. Heri er
det, denne krigs verdenshistoriske betydning ligger, og det er derfor,
udgangen af den imødesees med saadan spænding. Selv de med
forholdene mindre fortrolige havde en følelse af, at dersom
grækerne var gaaet af med seiren, vilde hellenismens virkelige
modstandere — som ikke er tyrkerne, der dertil eier altfor faa
aandelige rerurcer, men de unge slaviske nationer — være drevet til
valpladsen for for alvor at tage fat paa rekonstruktionen af
Balkanhalvøens politiske forholde, — hvad der uvilkaarligt vilde
have medført vidtgaaende forviklinger, som havde berørt hele vor
verdensdel.
Saaledes som stridens udfald blev, syntes det mig •— trods
mine varme sympatier for Grækenland — det heldigste. Tyrkiets
seire vil blive dets nederlag. Tyrkiet har slaaet til jorden den
eneste virkelige bundsforvandt, det har havt mod de slaviske folk,
Grækerne og kun grækerne kunde gjennem sin aandelige overlegenhed,
sine store traditioner, holde de unge, fremadskridende slaviske folk
stangen; efter slagene ved Larissa og Farsalos er denne
hellenismens magt brudt. Tyrkiet har givet sig selv det saar, som en dag
vil bringe det til at forbløde, grækerne paa sin side maa nu vaagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
