Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jac. Ahrenberg: Minder fra Thessalien og Makedonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
kaldte civilchef for det latinske samfund (katolik) 5) civil chefen
for det protestantiske samfund, samt 6) den jødiske rabbin. Det
fremgaar heruf, at den bulgariske kirke ingen egen repræsentant
havde. Græske prester døbte, viede, gav den sidste olje til
bulgarerne og begrov dem; de havde ikke blot den verdslige overmagt;
men de havde ogsaa, sige, ogsaa himmerigets nøgler. Bul-
garerene maatte betale grækerne for alle disse hellige handlinger,
og grækerne tog høi betaling, paastod bulgarerne. Lige siden
60-aarene førtes i Makedonien, ligesom i Bulgarien en forbitret krig
mod det græske patriarkat. I 1872 vandt den bulgariske kirke
endelig selvstændighed, og siden den tid er ogsaa den repræsenteret
hos padischaen af exarken for den bulgariske statskirke. Men
under den bulgariske exark hører efter grækernes paastand kun
bulgariske borgere, ikke de makedoniske bulgarer, og herom
kjæm-pes og strides der nu voideligen. I formen har vistnok grækerne
ret, men i realiteten bulgarerne.
Vi er vante til i alle ting uden betænkning at bryde staven
over det tyrkiske regimente — og i detheletaget har vi ogsaa ret
dertil — men naar man tager hensyn til de vanskeligheder, hvormed
det tyrkiske regimente har at kjæmpe, saa blir man tvilsom
og kanske noget mildere i sin dom. Jeg vil ikke engang tale om
vanskelighederne mellem de stadig stridende syriske, maronitiske,.
kaldæiske og latinske kirkesamfund og de to rivaliserende
armeniske kirker — lad os bare tage en saa enkel og praktisk ting
som det daglige sprog i Tyrkiet. Hvorledes der strides i Finland
i sprogspørgsmaalet, ved enhver, og vi har kun to sprog at komme
med. Men paa jernbanestationen i Saloniki behøves seks sprog og
lire alfabeter for at gjøre det klart for de reisende, naar toget
gaar, tyrkisk, arabisk, græsk, armenisk, fransk og spansk for
jøderne. Inden De bestemmer en reise, en udflugt, et rendez-vous,.
har De en juliansk, en gregoriansk, en tyrkisk og en jødisk
tidsregning at passe paa. I hver livets forretning har De at tage
hensyn til alle mulige, gjennem traditionen nedarvede, af
internationale konferencer fastslaaede, af religiøs og irreligiøs intolerance
dikterede paabud og love, som gjør livet til en tvang for alle og
et rent helvede for en vesteuropæer. Ikke engang det brutale og
sterke Preussen har magtet at faa bugt med katolicisme og
polsk sprog i Posen; Østerrig holder paa at knage i alle
sammen-føininger paa grund af sine tre sprog, hvorledes kan man da venter
at Tyrkiet skal regjeres bedre med et dusin sprog og et dusin
religioner? Der hvor subtil europæisk statskunst, aarhundreder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
