Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amalie Skram: En rose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En rose.
„Ja, det er jo trist dette lier," sagde han og vendte sig
møisom-melig i sengen om mod sin hustru, der var kommen ind i stuen
og stod et stykke borte, lænet op mod det gamle chatol. Hun var
lysblond og stormavet med blege, dybtliggende øine og tyndt haar,
der foran i panden var brændt i purr af et krøljern. Hendes
morgenkjole af brungult klæde, med mørk snorebesætning var plettet
og slidt og hang løst omkring hende.
„Men hvad feiler du da egentlig?" spurgte hun. Hendes tone
var halvt spottende, halvt bebreidende.
Han strøg sine fingre gjennem sit tætte kortklippede, mørke
haar, løftede det blege, af sort skjæg indrammede ansigt og saa
paa hende.
Hun saa igjen med et glimtende blik. Et blik, der ståk ham.
„Onde? Er de onde de øine?" tænkte han og blev ved at se
paa hende.
Efter en pause sagde hun hen i veiret: „Er det søndag imorgen?"
„Jeg ved ikke."
„Du følger kanske ikke med dagene?"
Han støttede sit værkende hoved i sin høire haand og saa
bestandig paa hende.
— Denne kvinde, som han havde elsket over alt i verden. —
Hun forandrede stilling, lænet som hun fremdeles stod op mod
chatollet. Det knagede i det gamle møbel.
Saa kom tiet: „Om 9 dage er det din fødselsdag. Hvordan
skal vi feire den?"
„Ja, jeg skal jo altsaa paa sygehjemmet."
„Men til din fødselsdag er du naturligvis kommen hjem igjen,"
sagde hun træt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
