Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amalie Skram: En rose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
„Nei, det er jeg ikke. Ja, det vil sige, hvis jeg er død
forinden, saa kommer kanske mit lig herhjem."
Hun skreg af glæde.
Saadan forekom det ham, og det isnede gjennem hans ryg.
I virkeligheden havde hun bare slaaet en smældende latter op.
„Du dø! Og hvad skulde jeg saa gjøre med dit lig?"
Han laa i samme stilling med hovedet i sin haand, og han blev
ved med at se paa hende.
Denne tanke, som i den sidste tid ofte havde streifet hans
sind, men som han dog aldrig havde givet rum i sit hjerte — den
var altsaa rigtig. Hun vilde føie det som befriende glæde, hvis
han døde. —
— Naturligvis. —
Saadan var det altsaa endt.
Han, som havde bundet sig til hende i saa stor og jublende
tro og tillid.
Denne fabel om at to mennesker skulde blive til ét!
Sludder og sniksnak.
Den ene var herre, den anden tjener. Eller ogsaa var de
fiender.
Ak, hvis bare verden ikke var saa fuld af sagn!
Hun stod fremdeles lænet op mod chatollet, og hendes øine
for urolig omkring.
„Ja, jeg er saa træt," sagde hun pludselig og greb med sine
hvide, store hænder om sit tyndhaarede hoved. „Du er naturligvis
forundret over, at jeg ikke tager denne din sygdom sørgmodigt nok.
Men jeg kan ikke. Jeg har givet dig alt, hvad jeg har. Jeg har
ikke mere."
„Nei," svarte han om lidt. „Jeg ser det." Og han tænkte:
Det er sandt, hvad hun siger. Hun har slidt og stræbt for
at gjøre det godt for os begge. Men det, hun gav, strak ikke
til. — Eller kanske det var formeget. Eller det, hun gav, var
ikke, hvad jeg trængte. Et er sikkert: ingen i verden har været
saa god imod mig som hun, og ingen, ingen saa ond.
En underlig trang og tør sjæl var hun. Saa nøgtern og ligesom
lovbestemt. Aa, hvor var de forskjellige!
Han lod sagte sit hoved falde tilbage paa puden og sagde: „Vi
har altsaa sat vort liv overstyr for hinandens skyld."
„Ja." Hun begyndte at gaa frem og tilbage paa gulvet.
„Saadan er det."
Han dreiede hovedet og saa efter hende. Hvor var hun klodset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
