Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Amalie Skram: En rose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
„Men det er da ikke noget farligt?"
Atter trak overlægen paa skuldrene, men denne gang sagde han
ingenting.
Hun læste i hans øine, at der ikke var noget haab, og hun
følte det, som en byrde sank fra hende.
*
* *
Der var saa stille, hvor han laa i sengen med de hvide
sygehjemstepper. Gasblusset bag hans hovedgjærde var nedskruet.
Han kunde ikke finde hvile. Hvert øieblik vilde han røre paa
sig, lægge sig bedre tilrette. Men han orkede det ikke.
Af og til randt en taare nedover hans kind. Han rilde gjerne
have tørret den bort, men formaaede ikke at løfte haanden.
Hvor trist og tomt og fattigt hans liv var blevet. Han, som
havde drømt og haabet saa rigt og stort.
Men saadan drømte og haabede vel alle.
Han tænkte mest paa lille Karen. Tænkte paa, naar hun som
fireaars pige i natkjole var kommen ind til ham om kveldene for
at sige godnat. Hun havde ikke vært tilfreds, før han ogsaa havde
sagt godnat til hendes fødder.
„Dette er Inger, og dette er Trine," og saa havde hun stukket
sine lyserøde, bløde barnefødder op i ansigtet paa ham, den ene
efter den anden.
Herregud, hvordan vilde det mon gaa hende i verden?
Det skulde han aldrig faa vide. For inat døde han.
Aa ja. Aa ja. Han var saa træt, saa træt.
Men at dø saaledes. Aldeles alene. Ikke en haand at trykke
til afsked.
Han mindedes sine forældre, som var døde, sine kjæreste
søskende, som ogsaa var døde, og med ét grebes han af jubel ved
tanken om, at han nu muligens skulde faa møde dem igjen.
Det snurred rundt og rundt i hans hjerne. Han laa som i
dvale. — — — — — — —–___ — ––
Saa har Gud elsket verden, at han gav sin søn, den enbaarne —
Ja, det var en elskelig tanke. Et udtryk for hvad jordens
kjærligste aander havde udpønsket til trøst og støtte for døende og
fortvilende menneskesjæle. Ingen, ingen skulde fortabes.
Hvo som mister sit liv, skal finde det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:58 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1898/0093.html
