Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: Min første udenlandstur. II. Ankomsten til Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
«aare prisværdig egenskab, som vi nordmænd just ikke udmerker
•os ved.
Da jeg næste vinter, efter et længere ophold paa Capri, vendte
tilbage til Rom, fandt jeg fru Colban i nye omgivelser, der bedre
passede til hendes elegante person. Hun havde nu en smuk, større
leilighed ved Via Babuino, jeg husker, at indgangen til salonen var
prydet med billedhuggerarbeider og grønne vekster, og fruen var
nu paa sine modtagelsesaftener pragtfuldt klædt, i silke og fløil,
med en slags hermelinskaabe kastet løst over skulderen, og et
langt, hvidt kniplingsflor slynget malerisk over hoved og hals,
hvorfra det faldt ned i lange ender.
Hun modtog forresten ikke, underligt nok, i den store, vakre
salon, men i det lille soveværelse, hvor der brændte en mat, rød
lampe, og hvor hun selv uden nogen tjeners hjælp, serverede os
teen. Det mindede om høie, franske damers levéer i forrige
aarhundrede.
„Man lever i Paris, men man dør i Rom," sagde engang i
fortrolig samtale fru Colban til mig. Og hun var uden at vide
det profet, da hun ytrede disse ord. Ikke mange aar efter — i
1884 — lukkede hun sine øine i den skjønhedsstad, som hun holdt
saa af, og ligger nu begravet ved Cestiuspyramiden, ved siden af
P. A. Munch.
Gjennem fru Colban, der af prinsesse Mathilde Bonaparte var
bleven anbefalet flere af de høieste kredse i Rom, gjorde jeg
bekjendtskab med fyrstinde Wittgenstein, en merkelig dame, der især
er bleven bekjendt ved sit forhold til Liszt. Den store dæmoniske
musiker havde grebet skjæbnesvangert ind i hendes liv, som han
tidligere gjorde det i grevinde d’Agoults, der for hans skyld forlod
sin egtefælle i Paris og flygtede med ham til udlandet.
Fyrstinden var tysk, men havde bosat sig i Rom, hvis
gallerier og museer interesserede hende meget. Hun gjaldt ogsaa for
at være en fin kunstkjender. At Liszt, der var gaaet over til
katolicismen, ogsaa opholdt sig i Rom, gav vistnok byen en
forøget tiltrækning. Man ymtede forresten om, at Liszt i al stilhed
var bleven abbed for at undgaa et egteskab med fyrstinden, der
nu var bleven fri og gjerne vilde skjænke ham sin haand.
Naar man saa fyrstinden, var man ikke utilbøielig til at tro
paa dette rygte. Det var en liden tynd, ældre dame med skarpe
træk, som jeg hverken fandt smuk eller tiltrækkende. Hun eiede
ikke engang dette fine, distingverede, som i regelen er de høifor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
