Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen: Min første udenlandstur. II. Ankomsten til Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Endnu mindes jeg, ikke uden skræk, disse morgentimer i
kapellet.
Medens jeg følte mig som en fange i klostret og var
misfor-nøiet med alt, med den daarlige føde, der bestod af ormstukken
salat, ufordøielige melspiser og sur vin — med uroen om natten,,
hvor jeg flere gange blev vækket af min dybeste søvn for at
deltage i en bøn eller andagt, svævede min ven i den syvende
himmel . . . Alt forekom ham vidunderligt paa denne hellige plet..
Og for at sætte kronen paa hans henrykkelse fandt han i sin
celle et billede af Filippo Neri, den bekjendte helgen, der i religiøs
ekstase knuste flere af sine ribben — og han havde desuden det
held en nat at drømme om de henrettede martyrinder . . Hvad
kan et fromt katolsk hjerte forlange mere?
At blive munk, sidde i en ensom celle og læse gamle
pergamenter, stod nu i lang tid for Alexander som idealet. Og tilslut
kunde han ikke længer modstaa den kaldende stemme. Han lod
sig optage i et kloster. Men nu var det ogsaa forbi med
herligheden, han ribbedes for alle sine illusioner, den ene efter den
anden. Aldrig havde han fundet samlet paa én plet saamange
gamle, dovne sladderhanke og rænkesmede som i dette hellige
tilflugtssted, betroede han mig, og han takkede sin Gud for, at han
ikke havde aflagt det bindende løfte, men kun var novice, saa at
han uden hindringer igjen kunde slippe ud derfra.
Kureret for sine klostergriller giftede han sig kort efter med
en smuk romerinde. Under mit sidste besøg i Rom i 1890, havde
jeg den glæde at være gjest i hans hyggelige hjem, vi talte
fortroligt sammen om gamle dage og mindedes med et smil vor
ungdoms fantasterier . . .
Alexander var en meget begavet mand. Han besad en stor
klassisk dannelse, var vel bevandret i de nyere sprog og havde en
udpræget sans for litteratur og kunst, især for billedhuggerkunsten..
Der havde i sin tid været tale om at knytte ham til vort
universitet.
At jeg for min del fik et lidet indblik i grækernes lyse,
harmoniske aandsverden, skylder jeg ham. I veltalende ord som en
digters, paa spaserture og hjemme paa mit værelse, skildrede han
for mig det land og folk, der var ham det kjæreste af alt, og af
hvis skjønhedsverker vi den dag idag drager næring . . . Platons
symposion læste jeg første gang, veiledet af ham. . .
Den berømte torso i Vatikanet, om hvilken man fortæller, at
Michel Angelo som gammel og blind lod sig føre hen til den for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
