Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edvard Grieg: Mozart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Naar- jeg bruger ordet „uopnaaelig", kan dette skurre i manges
øren. Ti hvad skal vi da sige om Bach, Beethoven og Wagner ?
Men i en vis forstand er Mozart, selv naar han sammenlignes med disse
heroer, den uopnaaelige. Hos Bach, Beethoven og Wagner beundrer vi
først og fremst menneskeaandens dybde og energi; hos Mozart det
guddommelige instinkt. Hans høieste inspirationer synes urørte af
menneskeligt arbeide. Forskjellig fra de nævnte mestere, bliver der
ikke spor af anstrengelse tilbage i de former, hvori han støbte sit
materiale. Mozart har den barnlige, lykkelige Aladdinsnatur, der
overvinder alle vanskeligheder som i leg. Han skaber som en gud,
uden møie.
Lad os dvæle et øieblik ved den verden af skjønhed, som vi
kalder Mozart. Hans liv naaede fra 1756 til 1791. Hvilket kort
tidsrum! Hvilket ocean af verker! Havde Mozart ikke gjort andet
hele sit liv end at skrive musik, vilde denne mængde have været
forbausende. Men naar vi tænker paa, hvor megen tid der slugtes af
kunstreiser, faar vi først den rigtige forestilling om hans produktions
enestaaende hurtighed. Schubert, der ikke engang levede fuldt saa
længe som Mozart, er hans ligemand i denne henseende; men
Schuberts liv var roligt og isoleret.
Hvad der først og fremst vækker vor beundring hos barnet Mozart,
ved siden af hans eminente evner, er hans tidlige modenhed; hans
mesterskab i kompositionens teknik er ligesaa forbausende som hans
konsertpræstationer paa piano. Fænomenet kan kun forklares ved
hans opdragelse. En lignende træning har vel ingen komponist,
selv ikke Mendelssohn, faaet. Vi ved, at Mozarts fader, der
selv var en udmerket musiker, ofrede hele sit liv og sit arbeide
paa først og fremst at gjøre en mand af sin søn, samtidig som
han ledede og udviklede hans musikalske talent. Naar vi ser den
unge Mozart i et brev skrive: „lige efter Gud kommer papa",
skjønner vi, hvad pris han satte paa denne fader; og i hans rørende
sønlige kjærlighed finder vi en af de piller, hvorpaa renheden i hans
kunst hviler. Sit tidlige mesterskab i teknik og i formens rene
skjønhed skylder han saaledes utvilsomt den opdragelse, han fils: i sit
kjærlige hjem. Hans tidlige og fuldstændige mesterskab i komposition
fremkalder uvilkaarlig en, interessant sammenligning med Wagner.
Begge disse komponister vandt udødelighed ved sine operaer. Begge
kastede sig med hele sin ungdoms begeistring ind i denne
kunstgren. Wagners erfaring, som erhvervedes ved tidlig virksomhed
som dirigent, har sit modstykke i den strenge opøvelse, Mozart
gjennemgik ved sine musikalske arbeider, som han paabegyndte allerede i
Samtiden. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
