Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Kaarsberg: Beruselsesmidler og drikkelag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
jo ikke forstaaes saaledes, afc et menneske, der er drikfældigt, med
sørgelig nødvendiglied maa forfalde til et andet nydelsesmiddel, naar
han forstøder alkoholen. I det hele lader spørgsmaalet om alkoholismen
sig med bestemthed ikke udrede i kerte, populære vendinger. Men
det bør dog siges her, at drankeren ingenlunde altid er dranker, fordi
han elsker alkohol. Men meget ofte, fordi han beherskes af en
patologisk, arvet eller erhvervet trang til stimulationsmidler —
det være nu spiritus eller et andet af de produkter, i hvilke hans
livs „djævel" ganske vist kan siges at residere. En saadan ulykkelig
vil sjeldnere blive af varig glæde for totalbevægelsen. Langt bedre
chancer frembyder saadanne individer, der er forfaldne paa grund af
sorger, armod, slet selskab, kjedsomhed, — blandt dannede
mennesker en aarsag, der sikkert er langt hyppigere, end man i
almindelighed antager.
* *
„Deus in vino," sagde de gamle. Ja, saa længe vinens
virkninger ikke naar drukkenskabs-stadiet, den døde, fjottede, lallende rus,
— saa længe kan der fra et æstetisk standpunkt neppe indvendes
stort mod denne sætning. Og fra et kristeligt-religiøst ? — Saa
længe kirkens hellige sakrament forvaltes i vins skikkelse, er det
bedst at tie herom.
Det er fremhævet indtil trivialitet ofte, at. Kristus — ved
bryllupet i Kana — knæsatte vinen som selskabs drik ved at
forvandle vandkjølernes indhold til rusdrik. Eor mig personligt var der
stedse noget usmageligt ved slig bibellæsning og praktisk „anvendelse"
af biblens ord. Men maaske tager jeg feil. Jeg har truffet hæderlige
prester, der vilde overføre betydningen af gammeltestamentlige
skriftsteder paa vore nordiske forhold i ca. 1900 ; mænd, der vægrede sig
ved f. eks. at vie i kirken en hæderlig fraskilt. Ti der staar skrevet:
„Den, der egter en fraskilt, bedriver hor." Hvorfor saa ikke drage
alle andre snurrige konsekvenser op af fortolkningskunstens dybe
sump? Ligeoverfor et kritisk, selvstændigt, moderne samfund er alle
saadanne anvendelser at skriften fremmede og frastødende. Det er
ikke sandhed, at vor tids mennesker er særlig irreligiøse. Men vi
kan ikke læse bibelen som jøderne gjorde det, ikke som
muhamedanerne læser og fortolker koranen. — Merkeligt, hvor lidet den
store Kristus lærte om hygienen! Ti der findes vel ellers neppe den
religiøse reformator i østerlandene, der ikke søgte at retlede folkene
i hygienisk henseende. Alt hos Kristus synes koncentreret i hans
betagende kjærlighedslære. Den oplyste alt. Den var hans hele in-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>