Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Kaarsberg: Beruselsesmidler og drikkelag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
„Efter at have kjørt i 15 timer i høilandet i en af disse sære
vogne med to tykke træskiver til hjul og med et forspand af to
umaadelige, sorte bøfler, — en kjærre med en udadtil firkantet
hjulakse, der dreies rundt under fadingen og tager hjulene med sig, —
naaede jeg mit maal, fyrst N.’s „slot" og tilhørende a-ul. Reisen
var meget langsom. Men, hvad enten det gik opad eller nedad,
gjennem sump eller over grund, skred bøflerne ustanseligt fremad i ganske
samme gangart. Nu og da sprang jeg af og gik paa jagt efter fasaner
og bjergharer. Jeg nedlagde flere stykker vildt uden at tabe kjærren
af sigte. Og den var meget let at følge, mens den under jagten
fortsatte sin vei.
Fyrstens „slot" var en ikke betydelig bygning af raa kampesten.
De smaa vinduer sad høit oppe under taget. I nærheden laa familjens
aldeles forfaldne borg. Et stort taarn af ler var den eneste
betydeligere levning, en fuldstændig ruin, hvor ugler og en mængde flagermus
havde et fortræffeligt tilholdssted. A-ulen var en samling elendige
lerhytter.
Fyrsten og hans sønner modtog mig med ridderlig høflighed.
„Alt, hvad der duede" af omegnens mænd, var forsamlet paa stedet,
en skjøn og broget skare! I husets „salon" forestillede man mig for
kvinderne. De var tildels ret smukke i sine flittrende dragter; men
ikke altid ganske vaskede. De forholdt sig meget isolerede og
passive under laget og sad samlede for sig selv.
„Salonen" var et langt rum med smaa vinduer helt oppe ved loftet.
Væggene dannedes af de raa kampsten. De var ikke smykkede eller
kalkede. Hist og her hang nogle vaaben, men uden dekorativ hensigt.
Gtilvet dannedes af jordsmonet. Midt i denne hal fandtes et langt,
tarveligt bord med pudemøbler og bænke. Som kuriosum fremvises
en gammel gyngestol, en gave fra en europæer.
Der serveredes en mængde forskjellige stege af hjort, vildsvin
m. m., hvortil rød, kabardinsk vin i bægre med fod. Der holdes
ikke taler. Men nu og da opraabes et navn, de fornemstes først,
og bægrene tømmes. Alt gaar meget anstandsmæssigt; kvinderne
hvisker indbyrdes. Og naar man har spist, gaar de sin vei. Saa
begynder det egentlige drikkelag.
Der udnævnes v-ed en „tåmada" en magister bibendi, der skal
sørge for, at enhver gjest faar, hvad han behøver. Tamada leder
hele festen. Verten selv har nu slet ingen myndighed længere.
Tjenerne bringer slegtens gamle, skjønne sølvbægere og drikkehorn.
Bægrene har rund bund: De skal tømmes. Der rækkes et fyldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
