Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B. R. Aars: Naturen og viljen - I. Om formaal i naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Nogen barmhjertighed? — denne strid ligger for dybt i vor
«egen aand til at kunne dækkes med barmhjertighed.
Nogen løsning? saalænge vor logiske tanke er slig, den er, kan
-vi ikke danne uendeligheden uden cirkel; og da er der ingen løsning.
Men vel gaar det an at flytte krigsskuepladsen, hvis De da ellers
holder dette for en vinding. Det gaar an at lade det tæppe, vi
rullede op i begyndelsen, gaa ned igjen, og forandre det hele tableau.
Vi har talt om naturens aand og om naturens formaal, som om
vi vidste noget om dem. Men det er det, vi ikke ved. Denne tale,
sagde vi, var uden naturvidenskabelig værdi.
Men naar saa er, hvor er da, i vished og virkelighed, den
modstander, som vi alle oprører os imod? Vi ved om naturen ad
erfaringens vei saare lidet. Sine fleste og største mesterstykker væver
den os i den dybeste hemmelighed. Ja den væver os vort eget
aandsliv i den dybeste hemmelighed. Hvem har nogensinde seet, om
der i dens hemmeligste verksteder er megen eller liden lighed med
os og vort oprørske, værdiskabende sind?
Og dog var den betragtning, vi ovenfor anstillede, baade empirisk
og logisk.
Den strid, vi saa, den stod da ikke mellem naturens aand og
vor aand, ti naturens aand strider ikke, saa vi ser det, men i mørke
og hemmelighed; den stod derimod mellem vor egen sjæls rent logiske
krav og dens praktiske livskrav.
Lodder vi i de mørke og hemmelige dyb, hvor ingen naar ind,
med vor rent logiske aand, og skaber vi os naturens aand efter
•dennes billede, da omformer vi alle disse hemmelige dyb til cirkelens
og møllehjulets skikkelse. Men da reiser sig ogsaa vor praktiske,
værdiskabende aand og siger om disse cirkler: jeg holder dem ikke
ud. Forsaavidt kan vi flytte kampen og lukke den ind i vort eget
hjerte.
Der bliver den ogsaa staaende, — uløst til evige tider. De, som
mener at løse den, de gjør et offer paa en af siderne: enten ofrer
•de det idag skildrede logiske krav, eller de ofrer sin kraftige
menneske vilje.
Men at ofre sin kraftige menneske vilje — det kan ikke blive et
fællesmerke for den levende menneskeslegt.
Saa bliver det da tilbage for værdiskaberen, for menneskeviljen, —
ikke at skabe en anden naturfilosofi, der skulde have krav paa at være
uangribelig, — men at finde sig i striden, — og hengive sig til tillid
•til sig selv. /
Værdiskaberen er sig selv nok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
