Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B. R. Aars: Naturen og viljen - I. Om formaal i naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
maal. Men den vil, at individerne skal gjøre oprør. Ti individet
har maal. For naturen er disse maal ligegyldige; for individet er
de alt.
Saa er da dette denne vor betragtnings sidste ord om maal og
om værdi: de er allesammen ligegyldige.
Naturen er det store møllehjul. Det gaar bestandig rundt og
rundt. Dens formel er cirkelen.
Men værdi og formaal, deres type er i evigt oprør mod cirkelen..
Hvem er da den store menneskeaand ?
Mon den, som fatter og bøier sig for naturens aand, og
gjen-nemskuer værdiernes intethed, og cirkelen, og siger med høi røst: da
lad os spise og drikke, ti imorgen dør vi?
Er det han, som er den store menneskeaand. Han, hvis
ligegyldige sind er i pagt med selve den evige cirkel?
Eller er der en anden rangorden blandt menneskene?
Er den store menneskeaand den, som ikke kan undlade at sætte
sig formaal, er det han, som maa skabe sig værdier?
Der er intet berøringspunkt mellem naturfilosofien, saaledes som
den her er fremstillet, og den kraftige menneskeaand. De er
imod hinanden som vand og ild.
Resultatet af vort overblik over verden er da dette: der findes;
ingen filosofisk rigtig verdensanskuelse, som kan passe for den
kraftige menneskeaand. lugen, som kan afgive endog et glimt af et.
evigt tilknytningspunkt for oprøreren. Ingen, som kan være til støtte
for formaalssætteren og værdiskaberen.
Rigtignok findes der store lange rækker af saadanne
verdensanskuelser, fortrinlige til tilknytningspunkter og til støtter for
formaalssætteren og værdiskaberen. Men de er allesammen, disse filosofisystemer,
afspeilinger af den arbeidende menneskeaand, ikke afspeilinger af
naturens kredsløb.
Der er sagt, at i menneskeaanden er naturens aand, som ellers
tænkes at sove en behagelig søvn, vaagnet — og kommet til
harmonisk bevidsthed om sig selv.
Men det er, efter det- vi har seet, ikke sandt.
Ti i hvert eneste individ, mest i hver menneskesjæl, vaagner
den til forfærdeligt oprør mod sig selv.
Og er der nogen, som ikke af sig selv tror, saa gaa bare hen
og spørg smerten. Sig os, du store og evige smerte, om her er
oprør eller ikke ?
Er der da ingen barmhjertighed? Er der ingen løsning paa
denne evige strid mellem naturens aand og menneskets aand?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
