Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B. R. Aars: Naturen og viljen - II. Om viljen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
siger dette sig egentlig af sig selv. Moralen er indbegrebet af formaal,
og formaal fattes kun i øieblikket.
Moralen har ikke været uforanderlig ned gjennem tiderne. Nyt
land og ny tidsalder, straks nye moralske begreber. —
Og henser jeg til mig selv: hvorfor holder jeg noget for godt
og andet for ondt? Af hensyn kanske til de henfarne aartusinders
moralvekslinger? Eller af respekt for verdenernes evige kredsløb?
Nei og evig nei! — Eordi jeg har planer, formaal, ønsker. Nu,
i denne stund. Og atter og atter paany. For hvert nu — paany.
Nu, i denne stund, og hver handlingens stund paany, kan jeg
ikke leve uden formaal og ønsker.
Derfor trodser menneskeaanden bestandig den store cirkelens
ligegyldighed, og lever i et system af formaal. Og dette er
menneskets moral.
Der er af dem, som lærer os om menneskevilje og
menneske-formaal, gjort mange fortvilede forsøg paa at vride sig undaf dette
om øieblikkets betydning.
Gaar De til filosoferne, vil det være henimod et vidunder, om
De skulde møde en, som anerkjender dette og lærer Dem det. Mange
har der været, som udleder formaalene fra ophøiede betragtninger
over naturens evige plan og orden. Er det ret? Eller glemmer
disse, at hvad vi tror om naturens evige orden, hviler paa de
formaal, vi har sat os, og som vi ikke vil slippe? —
Endda meget holdningsløsere staar sagen for dem, som vil udlede
vore formaal af vor fornufts natur. Da glemmer man forskjellige
ting. For det første at vi ved svært lidet om vor fornufts natur. —
Men dernæst at det netop var den logisk-videnskabelige tænkning,
som viste os evig tilbage til cirkelen og bort fra alle formaalene.
Klogere gjør da de, som erklærer formaalene og navnlig de saakaldte
moralske formaal for en urkjendsgjerning, et uforklarligt element i
menneskelivet. Disse vil komme os ganske nær, hvis de lægger til,
at moralske og i det hele alleslags formaal er viljens og altsaa
øieblikkets børn.
Men den sterkeste indvending mod os kommer her fra
formaale-nes og moralens historie. Det viser sig, at systemer af formaal og
af moralsk bevidsthed gaar i arv nedover fra slegt til slegt, saa at
det, vi kalder nutidens moralsystem, kanske er en arv fra tusinder af
aar tilbage. I denne forstand er altsaa formaalene og
formaalssyste-merne fortidens børn.
Denne historiske betragtning har ret; den taler
kjendsgjerningernes tydelige sprog, og det nytter ikke at disputere mod kjends-
Samtiden. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
