Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B. R. Aars: Naturen og viljen - II. Om viljen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
gjerninger. — Imidlertid forstyrrer denne betragtning ikke det,
vi har sagt om formaalene og øieblikket. Ti formaalene maa næres
i øieblikket, og næres de ikke, saa eksisterer de ikke. Og, næret i
øieblikket, tager de sigte paa fremtiden. De tager aldrig sigte paa
fortiden.
Talen er nemlig her om to ting. Vi har talt om
menneskevilje og menneskeformaal. Disse har sit liv i øieblikket og for
fremtiden.
Den historiske betragtning taler foruden dette om noget ganske
andet: om en sammenhæng i tilværelsen fra slegt til slegt. En
sammenhæng, der ligner den mekaniske sammenhæng mellem togets
lokomotiv og dets allersidste vogne. Denne sammenhæng kan ligge paa
bunden under menneske viljen og formaalene, men den hører ikke selv
med til menneske viljen.
Lad os se paa et formaal eller et viljebud: du skal ikke lyve !
— Historikeren kan sige: „det gjælder kun, fordi slegterne er
dresseret efter denne regel," eller anderledes, „fordi dette formaal,
sandhed, blev opstillet for flere aartusener siden, derfor har det sin
autoritet den dag idag."
Dette kan være sandt. Men dermed er bare nævnt en mekanisk
sammenhæng, som ligger nede under menneskeviljen og udenfor
menneskeviljen. — Et helt andet sprog taler menneske viljen selv. Den
siger aldrig: du skal ikke lyve, fordi slegterne har været saa dresseret.
— Nei; den siger: du skal ikke lyve, ti sanddruhed hører i denne
time med til mine formaal, den vil jeg for nu og for fremtiden.
Jeg skulde ønske, vi kunde brænde denne forskjel ind i vor
bevidsthed. Ti fra forveksling kommer der evig taage.
Formaalene har sit liv i øieblikket og sit ansigt vendt mod
fremtiden. — Kun en eneste kraftig indvending kan reises mod dette
syn paa menneskevilje og menneskeformaal.
Saaledes som vi har skildret viljen, formaalsætteren og
værdiskaberen, kan nogen sige, den er blind. Ikke det at den veksler fra
øieblik til øieblik, i mørk famlen, uden sammenhæng. Der kan nemlig,
som vi sagde, danne sig sammenhæng, fastere eller svagere; men
disse ændrer ikke det, at viljen er blind; hos en fanatiker hænger
viljen fast sammen ;♦ alligevel regner vi ham for blind.
Vilje er egentlig betegnelse for den sjælstilstand, hvor et formaal
er sterkt og staar fast. For at være vilje behøver sjælen ingen grund
for sit formaal. Den viljesterke siger til sine tjenere: jeg vil! jeg
befaler! Ingen ræsonering! Slig kan den viljesterke sjæl sige til
sig selv, og til alle sine tanker: jeg vil! — jeg befaler! Ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
