Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B. R. Aars: Naturen og viljen - II. Om viljen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
ræsonnering. — Viljen behøver ikke mer for at være vilje ; formaalene
behøver ikke mer for at være formaal.
Og nu naar vi tænker os hvert et formaal som et viljens og
øieblikkets barn, saa synes vor higen og stræben, vore formaal og vor
moral — først for alvor som en leg af blindebukke.
En dobbelt opfattelse har vi altsaa opnaaet af vore formaal:
enten den tørt logiske; efter den er alt dagslyst og soleklart; der
er cirkel, cirkel; der gjælder ingen formaal. — — Eller den
sterke viljes opfatning: den blinde vilje dømmer; ingen ræson!
Hvem vil vælge den klare cirkel? og hvem vil vælge den
blinde vilje?
Naar jeg har kaldt viljen blind, saa sigtede jeg selvfølgelig ikke
til spørgsmaalet om naturens planer — og viljens indsigt i dem.
Det tema udtømtes i forrige foredrag. Jeg sigtede bare til den
egenskab ved viljen, at den kan holde et formaal fast med en tyrannisk
energi og sige: jeg befaler! Ikke noget ræsonnement! Viljen
optræder imidlertid ikke altid paa denne blindt befalende maade.
Vi skjelner mellem b lind vilje og motiveret vilje. Med
motiveret vilje menes en slig sindstilstand, hvor et formaal ikke holdes
fast uden ræson, men med den bevidste tanke, at det er godt, det
vil sige, at det bliver billiget af følelsen, eller i greie rene ord, at
det vil vække en behagelig følelsesbølge. Følelse er de tilstande,
vi kjender under navn af godt og vondt, lyst og ulyst, eller under
andre navne.
Holder vi os til menneskets indre sjælsliv, saa vil det, at
viljen er motiveret, altid sige, at den henviser, direkte eller indirekte,
til en følelsesbølge, men det, at den er blind, betyder, at den
befaler uden saadan henvisning.
Undertiden bruges vistnok en lidt anden sprogbrug. Viljen
kaldes motiveret, naar den henviser, ikke til et følelsesmotiv, men til en
anden viljeakt, for hvis skyld den første maa tages med.
Motiveret vilje er da den, som sigter paa et middel, hvor maalet allerede
staar fast. Saaledes naar landmanden vil pløie for at kunne saa, vil
saa for at kunne skjære, vil skjære^ for at kunne tærske, og tærske,
fordi han vil sælge korn, og dette fordi han vil have penge, fordi
han vil kjøbe o. s. v. Viljen til at saa er her motiveret, nemlig
ved alle de andre viljesakter. — Slige rækker pleier dog ikke at
være oppe for bevidstheden i nogen uendelig længde.
Der, hvor de stanser, bliver det spørgsmaal, om de henviser til en
vinding for følelsen eller ikke. Gjør de det, er den hele række fuldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
