Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B. R. Aars: Naturen og viljen - II. Om viljen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Den mest sammensatte form for følelser er en tredje art:
følelserne for selve typedannelsen. Til denne sidste gruppe hører
de moralske følelser, og tages dette ord i dets mest omfattende
betydning, saa udtømmer de moralske følelser denne sidste gruppe.
Paa disse følelser beror den moralske bevidsthed hos individet og
i samfundet. En misforstaaelse trænger her at vises tilbage. Ligesaa
udbredt som den misforstaaelse er, at moralen er givet udenfor og
uafhængig af øieblikket, og at moralen er et barn af den rene
logiske tanke, ligesaa udbredt er den misforstaaelse, at det er den
moralske eller ikkemoralske handling, som skaber et samfunds moral.
Det er aldeles ikke saa. Det er vurderingen af handlingen, d. v. sige,
det er den følelsesbølge, som reiser sig for eller imod en
offentlig bekjendt handling, det er denne følelsesbølge, der skaber landenes
moral.
Det er her hverken tid eller sted til at gaa nærmere ind paa
følelsens eller samvittighedens psykologi, f. eks. paa de ubevidste
(eller psykofysiske) processer, ved hvilke øieblikket er istand til at
virke ud over sin egen tid, — eller paa de bevidste processer, da
de forskjellige øieblikkes følelser kommer i kamp med hverandre.
Vi vender tilbage til vort udgangspunkt: at menneskeviljen, i
kraft af sit følelsesliv, ikke lader sig anfegte af den logiske tanke, naar
denne vil tilintetgjøre alle formaal og berige os med naturfilosofiens
cirkler.
I kraft af følelsens og viljens energi staar mennesket frem og
trodser naturens store cirkel og sætter sine formaal.
Og det store menneske er ikke det, som lærer os om formaalenes
forkrænkelighed og intethed, men det store menneske er værdiskaberen,
den som viser menneskefølelsen nye værdier og viser menneske vi lj en
nye veie og nye formaal.
— — Her stanser vi vore undersøgelser. Vi staar her ikke
alene ovenfor den psykologiske videnskab, som skildrer kampe
mellem de forskjellige følelser og lærer os om de forskjellige følelsers
og viljesakters bevidste eller ubevidste virkeevne, virkesfære og
virk-ningsvariged, — — men vi staar overfor et helt selvstændigt
system af videnskaber, de vi kan kalde værdividenskaberne.
Kristian B. R. Aars,
dr. phil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
