Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Just Bing: Victor Hugos klik og Hernani-slaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Victor Hugos klik og Hernani-slaget.
(Fragment.)
Det var ude i et af den venstre Seinebreds stille kvarterer, i Rue
Notre Dame des Cliamps, at han boede i slutningen af 1820-aarene,
Victor Hugo, den unge fører for den unge litteratur. Denne hans
snevre og tarvelige digterbolig var romantismens allerhelligste; mod
den var de unges længsel rettet; det var med stille ærefrygt, at de
kastede blikket op mod hans vindu. Ganske vist, der var vel ikke
mange blandt dem, der bar sig ad som Théophile Gautier, første
gang han skulde introduceres hos Hugo. Han satte af bare skyhed
tilbens nedover alle trapperne for at løbe væk og maatte hentes
tilbage ; — det skeede saagar to gange. Endelig synker han udmattet
ned paa trappens øverste trin, da med ét døren aabnes og ud træder
ingen ringere end Victor Hugo selv.
Og dog, overdreven som den er, er denne fortælling betegnende.
Eor hvor maatte ikke hjertet banke i brystet paa de unge malere og
digtere, naar de for første gang stilledes ansigt til ansigt med den
unge blege mand med den olympiske hvide pande og de skarpe
gulbrune øine, med den unge digter, hvis oder og ballader reciteredes
med begeistring rundt i ateliererne hos alle Devérias elever, og hvis
fortale til „Cromwell" var det lynende manifest, hvorom hele
romantismens ungdom flokkedes til kamp mod parykkernes klassiske tragedie.
De var stolte og lykkelige over at faa adgang til dette hans værelse,
hvor der ikke var stole nok til alle. Nogle maatte faa den ære at
tage plads i mesterens hængekøie, eller de maatte nøie sig med at
staa, desbedre kunde deres begeistring udfolde sig i frie retoriske
gestus. Kun maatte de ikke slaa for meget ud med armene, for da
dunkede de i panelet. Men var digterens værelse trangt, og var det
tarveligt, saa opdagede man let, at det i sin tarvelighed bar et
kunstnerateliers præg. Paa væggene hang skisser af Achille og Eugéne
Devéria, en kopi efter Giorgione af Louis Boulanger, og der var
opstillet et stort stykke bøhmisk gyldenlæder, i hvis guldgrund
lysreflekserne glitrede med katøieglans. Paa kaniingesimsen stod to horn
af Rouenerfaience fyldt med friske blomster og mellem dem, paa
urets plads, et dødningehoved; hemsk graablegt saa det ud i lysenes
skin, et ubønhørligt tegn paa tidens ubønhørlige flugt. Der var
unegte-lig noget fængslende romantisk ved selve værelsets udstyr, noget
hvormed disse unge romantikere følte sig i slegt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
