Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Just Bing: Victor Hugos klik og Hernani-slaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
opsigt vakte en ung mand med en høirød silkevest, som var knappet
helt op i halsen og et vældigt haar, der faldt ham langt nedover
ryggen; det var den unge Théophile Grautier. Folk ærgrede sig over,
at disse narre skulde staa der og spærre færdselen; man begyndte at
lade vittigheder og onde ord regne ned over dem, man begyndte at
bombardere dem med lidt af hvert. Taalmodigheden var nær ved at
forgaa de unge; men saa aabnedes dørene og de slåp ind paa sine
pladse, hvor de havde 4 timer at vente. Der blev deklameret og der
blev sunget; men 4 timer er lange, og for at fordrive tiden tog man
fat paa dineren, som man havde bragt med, og man drog den ud
saalænge, at man ikke var rigtig færdig, da publikum begyndte at
komme. Dette blev underlig berørt ved her i Théåtre français’ sal at.
kjende stank af hvidløg og af pølse; — det var ikke frit for, at det.
stinkede af noget andet ogsaa, hvilket kom af, at der ingen udgang
var levnet de unge mennesker. Det fine publikum var yderst generet,
ved naboskabet, og denne stemning begyndte at brede sig paa den
anden side af teppet.
Heldigvis stod Hugo sig godt med de fleste af skuespillerne, og
der var dem af scenens personale, paa hvem de unge romantikeres
studentikose optræden slet ikke gjorde noget ubehageligt indtryk; de
følte, at der var et sligt fond af ungdom hos det publikum, at deres
spil her vilde finde fuld gjenklang. Men fra dette gode forhold var
der en meget væsentlig undtagelse. Elskerinden — Dona Sols —
rolle var i hænderne paa Théåtre français’ mangeaarige primadonna
mile Mars — og hun var paa forhaand alt andet end gunstig stemt
mod Hugo. Det havde knebet for ham at sætte en blid mine opr
naar hun havde rynket paa næsen af det eller det udtryk, der ikke
stemte med klassikernes poetik —, hun havde ikke ladet sig nøie med
at rynke paa næsen; nei, Hugo var ikke død i synden der. Hun
havde desuden en intrikat maner til at bede sig forklaret meningen
med saa det og saa det romantisk-poetiske billede. Men Hugo havde
holdt humøret oppe paa prøverne under denne pilregn af satiriske
bemerkninger og spørgsmaal. Men da de unge romantikere ikke blot
havde overtraadt klassicismens poetiske regler, men der forlød
efterretninger om, at de havde overtraadt, ja, ligefrem brudt med al god
teatertones tradition^ — da blev den klassiske dame ligefrem
rasende-Bil dte de sig ind, disse unge barbarer, som sværmede for alt, der laa
forud for den gode smags tid, — bildte de sig ind, at de skulde
faa se en trup jongleurs opføre en sottise eller en moralité?
Man skulde tro det. „Det er nogle nette venner, De har — for
hun løs paa Hugo. De ved nok, hvad De har gjort. Jeg har spillet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
