Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Just Bing: Victor Hugos klik og Hernani-slaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Saa vandrede denne klik tidt og ofte op ad trapperne og
diskutterede til langt udover natten. De intime spaserte sammen ved
solnedgang ud til Vauvres og Montrouge, eller de betragtede Notre
Damen sammen, dens spidsbuer, dens gotiske billedstøtter, dens
dæmoniske chimérer, og de steg op paa dens taarne og saa udover
hele det vide Paris, — den kirke, som mesteren snart skulde
forevige i sin historiske roman.
En dag kom Hugos vertinde op til fru Hugo og klagede over
støi og trampen af alle disse unge mennesker, og endte med under
mange beklagelser — at sige Hugos op. De maatte da flytte og
drog som Paris’s pionerer over i et næsten ubebygget kvarter —
enhver, som nylig har været i Paris smiler, naar han hører det —
ved Champs Elysées.
Der var mellem den ungdom, som for op og ned trapperne hos
Hugos, adskillige, hvis udseende kunde skræmme en stakkars
skikkelig vertinde. De skilte sig i ydre fra alle andre mennesker. Eugéne
Devéria og Pétrus Borel lod i trodsig modsætning til sin glatragede
samtid sit skjæg vokse og pleiede det med omhu som en sultans
skjæg. Og de unge klædte sig paa riddertidens vis i vams, foragtede
den moderne halskrave; den eneste feil, de fandt hos det store geni
Victor Hugo, var, at han bar en hvid krave akkurat som borgerne.
Og alle disse fantastiske kostumer viste sig i sin fulde glans ved
førsteopførelsen af Hugos Hernani. Aviserne havde fortalt rygter
om, at der var paatænkt en demonstration mod Hugo og romantismen
ved denne leilighed, man sagde, at claquen ikke var at stole paa;
den skulde holde med klassikerne. Hugos venner holdt raad og lagde
sin krigsplan. Rundt i ateliererne hvervedes der tropper for den
gode sag; de begeistrede fylkingsførere havde lxver sin skalde at lede.
Iscenesættelsen var yderst romantisk. Førerne uddelte til hver af
den unge sags forkjæmpere en seddel af høirødt papir, hvorpaa der
stod som egte romantisk løsen det spanske ord: „hierro".*) Teatret
havde indrømmet digterens venner musikorkestret, parterret og andet
galleri og givet dem lov at slippe ind før publikum, naar de vilde
møde, før queuen begyndte inden kl. 3. Allerede en time i forveien
kunde man foran teatret se en lang række af unge mennesker, —
det saa snarest ud som et karnevalsoptog —. De var klædte i alle
mulige dragter, — kun ikke saadan som folk pleiede at klæde sig.
Der var matroser i bluse og riddere i vams, der var spanske
kapper og huer ä la Henrik d. 3dje, veste ä la Robespierre; der flagrede
frie lokker, og der brusede tykke manker, bølgede lange skjæg. Størst
*) jern — fr. fer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
