Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maximilian Harden: Gladdy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
verden temmelig hyppig paa de britiske øer; men en mand, som aldrig
er vittig, aldrig ligetil eller familiær, men bestandig patetisk, en
mand, som hele dagen taler om frihed og menneskelighed, som paa
sværmervis hæver sit øie mod den taagede himmel og dertil kan tale
om enhver jordisk strid uden nogensinde at standse, uden nogensinde
at søge efter det klingende ord — en saadan mand maatte, saasnart
han havde opdaget sig selv og havde smykket sig efter massens smag
med populær flitterstads, vække de engelske kviriters andægtige
forbauselse. Os forekommer det komisk, naar vi hører, at Gladstone,
som fast og sikkert troede paa heksen af Endor og paa djævlene,
der for i svinene, og som kaldte den kjedelige, men skikkelige David
Strauss for en hovmodig bedrager, har ført naturvidenskabelig
polemik med en forsker af Huxley’s rang; vi opholder os ikke længe ved
hans dilettantiske bibelstudier og Homerfortolkninger og smiler
stilfærdig ved den indbildning, at en statsmand, hvis hele tid er optaget af
praktisk politik, kammerintriger eller agitation, nutildags skulde kunne
være sammenlignende sprogforsker i sine ledige stunder. Men
gjen-nemsnitsenglænderen og navnlig den fromme skotte tænker anderledes
om disse ting; han mener, at en mand, hvis stive rettroenhed er hævet
over al tvil, som skriver lærd klingende afhandlinger og bærer
oxfor-derstudentens magistertalar med værdighed, ganske særlig fortjener hans
tillid. Benjamin d’Israeli havde kun skrevet romaner — omend
romaner, hvis sociale betydning vil overleve deres kunstneriske — og en
romanforfatter har aldrig været at tage ganske alvorlig; Gladstone
skrev afhandlinger og bøger, som i sin uklare tungvindthed neppe var
til at læse og slet ikke til at forstaa: Se det var noget andet og
fornemmere; han gjaldt for en lærd alvorlig mand. Han sørgede ogsaa
ellers ivrig for at skabe den myte, i hvis tætte skygger personlighederne
vokser til kjæmpemæssige dimensioner, var rastløst optaget af at udbrede
og sikre sit ry, og man kan uden at overdrive sige, at han i ethvert øieblik
levede bevidst for sine kommende biografer. Aldrig kom der i hans
væsen tilsyne et kunstnerisk drag, aldrig forraadte et ord eller en
aldrig saa sagte bevægelse,, at denne mand, der kun syntes at befinde
sig vel i den politiske markedsvrimmel, i folkeforsamlingernes larm og
i parlamentets kunstige dagslys, kunde have sands for yndig eller
storartet natur, eller føie metafysisk trang i dybet af sin sjæl; men
man hørte, at han fældte trær i Hawarden, holdt aftenandagt og
præcis indtog sin plads i kirken — og slige efterretninger var nok for
briten, scm er opdraget i beundring for enhver legemlig
kraftpræstation og i frygt for the eiergyman. Der har altid været folk, som
gjorde sig lystig over Gladstone; D’Israeli har ofte saaret ham med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
