Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maximilian Harden: Gladdy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Og dog liavde tyve aar iforveien D’Israeli sagt om ham, at han var
„en sofistisk retor, heruset af sin overstrømmende fraseflom og
begavet med den selvsyge indbildningskraft, som altid disponerer over
en endeløs, indbyrdes selvmodsigende række af argumenter for at
styrte en forhadt modstander og forherlige sig selv." Og endnu
tidligere havde hans desillusionerede beundrer John Russell skrevet, at
Gladstones jDolitik havde bedækket det britiske navn med skjændsel,
baade gjort hær og flaade gagnløse ved smudsigt kniberi og fornedret
det berømmelige rige, som var ham anbetroet, til en bomuldsfabrik, til
et lager for billige varer.
Disse domme klinger haarde, naar man sammenligner dem med
de lovsange, som nys lød om den døendes sidste leie. Men.
kanske vil historien dømme endnu haardere om den nu næsten
forgudede taler. Den tid kan jo ikke være fjern, da ogsaa mængden
erkjender, at den ting at regjere maa være en torretning og kan
være en kunst, at det ikke kommer an paa at vinde masserne ved
oratorisk list, altid at opfinde nye slagord til valgkampen, at kræve
af modstanderen, hvad man selv ikke magter at gjøre, og at
retoriske triumfer ikke er nok til at sikre en frugtbar skabende
statsmands ry. Da vil ogsaa Gladstone blive veiet om igjen; og til
bestemmelsen af hans værd kan D’Israelis politiske efterladenskaber, som
lord Rowton ikke vilde offentliggjøre, saalænge the great old man
levede, faa stor betydning. Det vil gaa ham som andre
skuespillere, som stadig arbeidede paa sin egen berømmelse: fremtiden vil
sandsynligvis ingen kranse flette ham. Den vil sukkende sige, at
næsten alle de vanskeligheder, Storbritannien nu ser sig truet af paa
alle kanter, stammer fra hans regjeringstid, at han ikke formaaede at.
vurdere sin tids sterkeste politiske genier, Beaconsfield og Parnell,.
at han tumlede sig i den internationale politiks labyrint som en
raadløs dilettant og ikke viste det ringeste spor af forstaaelse for den
største moderne statsmandsopgave, de sociale spørgsmaal. Han kan
nok ved mangen en forholdsregel have nyttet sit land, mindskede
vel ved sin irske bill tor en stund fenierrædslen. og fjernede ved
the old ’parliamentary hand’s behændighed, som han var saa stolt
af, nu og da en hindring, som hemmede statsmaskinens hjul verk i
dets frie bevægelse* i kritiske stunder; men byrden af hans feil vil
altid veie tyngre end summen af hans fortjenester. I briternes
nøgterne, praktiske hjem, hvor man har særlig anlæg for den seige
interessepolitik, kunde han ikke stifte saameget ugagn som i andre
lande; men han har dog ærlig fortjent navn af en rigsformindsker, og
naar reklamefabriken er lukket og hans tales klang henveiret i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
