Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lady Blennerhassett: En lærers liv - Ludvig Müller: Kvartalsdrankeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
lærde kommentarer til og udgaver af de to største, græske tænkere,,
udfyldte ikke helt hans liv. Han var fremforalt lærer og en
hjælpsom raadgiver, og det kom fra hans sjæls inderste, naar han udtalte:
„alle unge mennesker, som virker og arbeider, vil høste en løn, langt
større end deres fortjenester." Som Melanchton kunde han have sagt:
„Vi har begge holdt ud i skolelivets ringe kaar, og paa vor post
gjort, hvad vi kunde. For nogle har vel vort arbeide været til nytte,
skade har det vistnok — det vover jeg at haabe — ikke bragt nogen."
Og fra alle de slegter, hvis opdragelse han har ledet, vilde sir
Alexander Gfraut svare: „Han var min ungdoms Sokrates!"
Med alderen overfaldt der den mand, som var bleven rost for at
besidde venskabets genius, en følelse af ensomhed, fordi han tabte saa
mange af sine venner og medarbeidere, der døde fra ham. Ofte og
gjerne tænkte han paa det forbigangne i sikker tillid til „G-uds
kjærlighed, der omfatter os alle, levende og døde, og som en tid lang
fører os gjennem triste og ensomme egne, for derigjennem at drage
vore tilbøieligheder og følelser bort fra dette livs fornødenheder og
rette dem mod sig selv og den usynlige verden."
En søndag eftermiddag, den 30te oktober 1893, døde Jowett en
klog mands stille død, omgivet af trofaste venner og omsorgsfulde
veninder. Indtil det sidste arbeidede og strævede han, tænkte paa andre
og elskede sit Balliole, som i seks og femti aar havde været ham en
sikker havn, og hvor taknemmelig kjærlighed reiste ham et minde.
Lady Blennerhassett.
Kvartalsdrankeren.
(Et reiseminde).
Efterhaanden bliver jeg mere og mere kjed af at ligge i denne
tremmede by uden at have et menneske at snakke med. Jeg
bestemmer mig til at reise — uagtet jeg endnu ikke er færdig med
den kur, jeg skal gjennemgaa.
Iaften gaar jeg for sidste gang gjennem byen. Klokken er 9, det
er allerede temmelig mørkt. Himlen er overtrukken af tunge, blaasorte
tordenskyer, som med faa minutters mellemrum oplyses af lynglimt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
