Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Evnernes vekselvirkning - Ad. van Bever: Fransk litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
(sig. forholdet mellem en smaabys aandelige fladhed og storbys
kupe-rethed, mellem middelalderen og renæssancen eller vore dage). — I
sterkt bevægede tider, hvor der bydes menneskeaanden en usedvanlig
mængde af nye indtryk og problemer — som f. eks. i renæssancen —
bliver kløften uhyre; slige tider er derfor det naturlige aristokratis
gyldne tider. I slige tider føler de sterkeste sin kraft, sit kald og
sit ansvar med den største intensitet og anspores ved denne følelse
end yderligere til den størst mulige anspændelse af sin energi. I
længere perioder af aandelig fred og ro, hvor de fremmeligste for en
stor del af sit liv er henviste til at tygge drøv, der faar de mindre
fremmelige tid til at hente dem noget igjen, og slige tider er da
ogsaa samfundsstøtternes og det aandelige massevældes æraer.
Der er dem, der frygter for, at de „nivellerende tendenser",
forsaavidt de kræver lige adgang for alle til intellektuel udvikling, skulde
dræbe individualiteten og give samfundet en kjedsommelig uniformitet.
Men — hvor megen kraftforødelse disse tendenser end kan forvolde,
hvor de udspringer af en naiv tro paa menneskenes naturlige
lighed — saa er der dog neppe nogensomhelst grund til at frygte
for, at de skulde lede til uniformitet, saafremt man tænker paa andet
end det rent ydre. Den lighed, de nivellerende tendenser
forhaabentlig mere og mere vil føre med sig, gjælder menneskernes adgang til
at faa sine respektive evner udviklede, ikke disse evners ved
udviklingen naaede størrelse eller omfang. Tvertom: jo mere den ydre
adgang til intellektuel udvikling gjøres lige, desto klarere vil netop
den ovenomhandlede differenciationslov gjøre sig gjældende; jo mere
de ydre chancer nivelleres, desto skarpere vil den indre ulighed træde,
frem i sit naturlige forhold.
T. Parr.
Fransk litteratur.
Par ise r brev til „Samtiden".
Cette fille elie est morte, est morte dans des amours.
Iis Vont portee en terre, en terre au point du jour.
Iis Vont couche’a toute seule, toute seule en ses atours.
Iis Vont couchée toute seule, toute seule en son cerceuil.
Iis sont revenus gaiment, avec le jour
Iis ont chanté gaiment, gaiment: „Chacun son touru
Iis sont alles aux cliamps, aux champs comme tous les jours.
Disse linjer er en ballade, som forekommer i en nylig
udkommen bog: Ballades Françaises af Paul Fort*), som ganske vist,
*) Meroure de France, Paris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
