Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ad. van Bever: Fransk litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
-er den mest gribende legendesamling, vi eier. For at blive istand til
at skrive dem har forfatteren reist omkring i provinserne og ladet sig
inspirere af de gamle liistorietter.
,,Tout vétus de noir, la reine et le roi s’en vont dans le soir
■s’en vont, par les bois–-"
Skrevne i prosa med en vidunderlig lethed, en elegance, som
ikke forstyrrer de enkle linjers naivitet, gjemmer disse ballader fra
begyndelsen til enden stor lyrisk rigdom. Alt er her rigt, landskabets
farve, der minder om de gamle fajancemalerier, som fremstiller
fortidens legender, valget af voldsomme udtryk, gjenfødelsen af fine og
sentimentale, bløde og lystige, gribende og tragiske billeder. En hel
menneskehed bevæger sig i enhver af disse rytmiske fortællinger.
Fra Paul Forts ballader er overgangen til Pierre Louijs Chansons
de Bilitis let og naturlig. Louijs er tidligere ’kjendt fra en antik
fortælling Aphrodite, som ikke snart vil blive glemt. Men efter denne
bog afholdt han sig flere aar fra at skrive og foretrak at tilfredsstille
sin reiselyst og derved forberede en ny succes. Nu kommer han
med disse Chansons, som allerede i forveien var kjendt af nogle faa
bibliofiler. Med en frugtbar fantasi, næret af oldtidens fabler, dem
han kjender ud og ind, har Louijs skabt en ny antik Sapho, med en
slig skuffende troskab i stil og opfindelse, at enkelte kritikere ved
offentliggjørelsen af de første strofer troede, at de skrev sig fra en
gammel ukjendt græsk digterinde.
Disse smaa digte i prosa, som er inddelte i næsten regelmæssige
strofer, eier en ganske eiendommelig charme. Mere fuldstændig end
Saphos vers er de det lyriske udtryk for hele heltindens liv, slig at
vi gjennem ordenes skjønhed fornemmer hele hetæretilværelsens lækre
og hedenske drøm. Bilitis er, som ovenfor antydet, en helt opdigtet
personlighed, men det har behaget forfatteren i en fortale at give os
en detaljeret beskrivelse af hendes liv, ja vi faar endogsaa hendes
portræt, malet af Albert Laurens efter en polychromi figur, der er
opbevaret i Louvre.
„Bilitis fødtes — heder det — i begyndelsen af det VI
aarhundrede før vor tidsregning i en landsby i fjeldene, liggende paa Melos’?
bredder i det østlige Pamphylien. — — — Hun var datter af en
græker og en fønikierinde. Hun synes at have glemt sin fader, ti
han har intetsteds blandet sig i hendes barndoms erindringer —
I dette næsten forladte landskab levede hun et roligt liv med sin
moder og sine søstre — — — —; paa Taurus skovklædte
skraaninger gjætede hyrderne sine hjorde — —.
Slutningen af hendes hyrdetilværelse formørkedes af en
kjærlighed, som vi ved lidet om. Hun ophørte at synge, da den blev
ulykkelig. Da hun var blevet moder til et barn, som hun forlod, drog
Bilitis fra Pamphylien paa en hemmelighedsfuld maade og gjensaa
aldrig sit fødested — — —
Herefter følger da ganske naturlig alle de oplysninger, som det
har behaget forfatteren at undfange, idet han fortsætter sin drøm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
