Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- A. Haug: Nyrealismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
den begjærer tegn." Kirkealmuen, som følger Brand op fra dalen,
begynder straks at raabe paa et mirakel. Da vilde de følge ham.
Men naar han intet mirakel gjør, vender de ham ryggen, jager
ham afsted med stenkast og vender tilbage til sin trange, soliøse
dal. Dette er i virkeligheden den skjæbne, alle store
foregangsmænd er blevet tildel —, som har havt et høiere ærind til sin tid.
Blot et flygtigt tankestreif tilbage over historiens blade vil
overbevise os derom. Saa ogsaa nu. Naar ikke demokrati, videnskab
og virkelighedskunst kan gjøre noget mirakel, saa vender masserne
sig derfra, og dette føder atter hos førerne mismod.
Og verdensurets store pendel slaar over til den længst
modsatte side og fører ud i fornemt aristokrati, i spiritisme, hypnotisme
og religiøs mystik.
* *
*
Reaktionen kom fra en dobbeltkilde; den har sin ene rod i
den nyere engelsk-amerikanske tænkning, i Thomas Carlyle s
sterke herosbegeistring og i Ralph Waldo Emersons
spiritualistiske ny-platonisme. Begge reagerede de mod den i videnskaben
sterkt fremherskende materialisme. Ti i sin virkelighedstrang havde
tiden tildels skudt helt tilside al mystik, alt som ikke kunde
videnskabelig forklares. Det hele liv var blevet til blotte og bare
kemiske processer — til atom- og molekularbevægelser. Hvad man fra
den ældste abstrakte tænknings dage har kaldt sjæl, og som man
baade i ældre og nyere tid endog har tilstaaet en præeksistens,
blev skudt tilside. Den realistiske digtning fæstede sig saagodtsom
udelukkende ved de ydre materielle vilkaar og betingelser og tog
vistnok ikke det tilbørlige hensyn til de hemmelighedsfulde kræfter
i éns indre, der drager en med uimodstaaelig magt — ofte did,
hvor man ikke selv vil. Herimod protesterte begge disse mænd.
„Hvad vi trænger, mine landsmænd, — hvad tiden trænger, er
mere sjæl!"’ sagde Emerson.
Den anden rod er groet i Tyskland, og de til kontemplativ
spekulation og subjektiv analyse sterkt hengivne tyskere er de
norner, der har besørget vandingen af denne. Den dybt subjektive,
aristokratiske filosof Friedrich Nietszche, den Kant’ske
discipel Karl du Prel og en række unge digtere er omslagets
ger-manniske profeter.
Ved dette har især den unge svenske kritik med Ola
Hansson og frue i spidsen heftet sig, og fra denne platform angriber den
saa den norske realisme — — „fordi den er et produkt af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:58 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1898/0228.html
