Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Haug: Nyrealismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Agnes, Solveig, fru Alving, Thea Elvsted og Aline Solness, og
deres triste sagaer formuleres i korthed i hin bitre replik fra
„Kongs-emnerne": „At elske, ofre alt og — glemmes."
I „Lille Eyolf" smelter disse to typer sammen, gaar op i en
hegeliansk høiere enhed, og resultatet af dette er en virkelig,
sand kvinde. Rita er hverken nogen helgen eller nogen dæmon;
hun er hverken hentet fra valkyrjesagnene eller kirkehistorien; men
hun er en virkelig nutidskvinde med fortrin og feil som almindelige
dødelige. Derfor vover jeg at hævde, at Rita Alrners er den
skjønneste og sandeste kvinde i hele Ibsens store galleri.
Af karaktertegningens uddybning fulgte endvidere, at
mystiken fik, hvad dens var. Da man først begyndte at bruge
lodsnoren, fandt man snart dybder, hvor den ikke strak til. Det
sjælelige moment i handlingernes rødder kom til sin ret.
Religionens betydning anerkjendtes — baade dens høitidsfulde
løft-ningsmagt over sindene og dens nødvendighed i det politisk-sociale
liv. Rita og Alfred Almers føler slegtskabet med hav og himmel,
og i en religiøs høitidsstemning tager de fat paa det arbeide, der
i høieste og største forstand er en gudsdyrkelse, med blikket vendt
„opad mod tinderne, mod stjernerne og mod den store stilhed".
Ganske vist er det et spørgsmaal, om hvorvidt det teologiske
fakultet vilde anerkjende deres religiøsitet for ortodoks
luthersk-evange-lisk. Men ogsaa udenfor dette samfund er der gode og
hæderlige pladse. Det er i Brands store kirke disse to gaar ind —
gaar som selvansvarsfølende, voksne mennesker, til det arbeide,
hvor livet har sat dem stevne. Og deres religion er, hvad
Emerson har kaldt, de løftede panders evangelium.
Bjørnson hævder i „Over evne", at fattigdomsspørgsmaalet
ikke lader sig løse ved magtmidler (som anarkisterne foreskriver),
heller ikke ved blot politiske programmer (socialisternes mening),
men ved videnskabens tilrettelæggen af nye økonomiske
grund-vilkaar og ved al høi religions sindelag hos menneskene. „Der
maa nogen begynde med at tilgive." Den gamle strid mellem
videnskab og religion syn eshermed paa det nærmeste at være tilende.
Føies saa hertil, at formen ved paavirkning af dekadencens
fine, farveVige, musikalske stil er udviklet i samme retning, saa
har vi et totalbillede af nyrealismen. Den gamle realisme, d. v. s.
dens franske mestere — ti nordmændene har heri gaaet sine egne
veie og udviklet en finsleben form — oversaa ganske den ydre
sproglige dragts betydning for virkningen af ideerne. Balzac
havde hele sit liv vanskeligt for at naa herredømme over sproget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
