Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Haug: Nyrealismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
doms spørgsmaalet. Men her er ingen forudfattede meninger.
Deraf den rolige granskning og bedømmelse af begge parter,
arbeiderne og arbeidsgiverne. Her fremstilles ikke den ene part som
blot raffinerede djævle, den anden heller ikke som uskyldige engle.
Skylden dynges ikke paa blot den ene part; retten tildømmes ikke
en bloc den anden. Ved at digteren er opsteget til en saadan
høide, naar karaktertegningen en saadan dybde som i
fremstillingen af Elias Sang og Holger.
Endelig bekræfter „Lille Eyolf1’ den samme sats. Ibsen har
altid været altruismens apostel fra først til sidst. Det
fremgaar i „Hedda Gabler", hvor det bliver „den lille rødhaarede
tosse" Thea Elvsteds sjæl, der kommer til at aande gjennem hvert
blad i Eilert Løvborgs bog om „Fremtidens kulturmagter" — det
verk, som Hedda vilde aandet gjennem, men som hun kun kunde
ødelægge, fordi den vigtigste af alle kulturmagter var hende et
terra incognito; fordi hun kun kjendte egoistens hensyn. Og den
egoistiske bygmester Solness, der byggede paa ruiner og brandtomter,
han falder ned og slaar sig ihjel.
Men ogsaa Ibsen giver slip paa sin forud opgjorte mening
og prøver paany omhyggelig egoismens værdigehalt, derved at han
stiller de to Peer Gynt-typer Alfred og Rita Almers sammen og
eksperimenterer med dem, prøver at lade dem hver for sig følge
egoismens livsprincip og leve kun for selvet, dets nydelse og dets
begjær. Kanske kan dette skabe dem lykke? Nuvel, han kommer
til det resultat, som altid før. Der kommer det kritiske øieblik i
deres liv, da egoismens livskunst slaar klik, og de drives sammen.
Kun ved at de to lever for hinanden og de sammen igjen for
andre, bliver livet muligt. Derved opløses den store modsigelse,
hvorom hele den Ibsenske digtning har dreiet sig, i forsoning.
Men vi skal lægge merke til, at denne konklusion kommer
digteren først til gjennem forsøg. Og netop ved denne
kontraprøve er det, at han naar til den glimrende karaktertegning, som
udmerker „Lille Eyolf". Jeg skal blot pege paa fremstillingen af
Rita. Helt fra „Catilina" af gaar der et dobbelt tog af
kvindeskikkelser gjennem hans digtning. Den ene type er Furia, sterk,
selvhævdende, lidenskabelig, næsten dæmonisk. Denne type
repræsenteres af Margit, Hjørdis, Gerd, Helena, Nora, Rebekka West,
Ellida, Hedda Gabler og Hilde Wangel. Den anden, Aurelia, er
svag, selvhengivende, forsagende, halv helgenagtig.
Repræsentanterne for denne er Signe, Dagny, Inga fra Varteig, Margreta,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
