Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jac. Ahrenberg: Russisk arkitektur (En kunsthistorisk studie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Den første vaktes tillive i firtiaarenes vaarstormer, fik sin
ild-daab i den italienske befrielseskrig og blev fastslaaet som
Napoleon III’s politiske princip. Det er denne idé, som samlede det
moderne Tyskland, som gav et skin af berettigelse til
voldshandlingerne mod Elsass-Lothringen, som for øieblikket holder paa at
sprænge den østerrigske helstat, og som i 1878 gav Rusland ret
til at gribe til sverdet mod det tyrkiske regimente for at beskytte
de slaviske brødre. Grundprincipet i nationalitetsidéen er, at
ethvert folk, hvor ringe det end er, i politisk henseende skal søge
at bevare det, som er det karakteristiske for det, det, som udgjør
dets særmerke, skal udvikle det, som det anser for sin
verdenshistoriske opgave.
Om det berettigede i denne idé kan der vel ikke være mere
end én mening — selv om man indrømmer, at den har gjort
Europa nervøs, at den har stillet nationer og folk i harnisk mod
hverandre, nationer, som tidligere levede i tilsyneladende
samdrægtighed. Inden kunsten har nationalitetsidéen virket som
vaarstor-merne i norden, har brudt op schablonismens is og har manet
frem det bedste, som findes i Europas folk; jeg tænker herved
først og fremst paa norsk digtning, Wagners musik, fransk kunst
og russisk arkitektur.
Den anden af de store ledende idéer i vort aarhundrede, var
realismen. Da Thorvaldsen, Canova og David, de store kunstens
bærere i aarhundredets begyndelse var døde, og verden holdt paa
at kvæles af ubetydeligheden hos deres epigoner, da Tegnér, Gøthe
og Lamartine havde sunget ud, og poesien syntes at være stivnet
i form og manér, da kom realismen; og skjønt vi gjerne kan
indrømme, at dens forvildelser har været større end
nationalitets-idéens, saa bliver vi dog staaende ved den opfatning, at ogsaa
realismen var en vaarstorm, som brød lænker og baand og skaffede plads
for nye muligheder, nye værdier og nye baner i kunsten.
Mange var aarsagerne til den realistiske skoles tilblivelse;
her skal kun nævnes to: det saa at sige aandeliggjorte studium af
naturvidenskaben, — og fotografiet, som just paa denne tid
udviklede sig til en uanet høide.
Af realismens frugter vil vi nævne: i poesien, at den rykker
individerne nærmere ind paa livet, hæver hverdagssproget ved at
give det plads i digtets helligdom; i den bildende kunst, at den
kræver den størst mulige troskab mod naturen; i arkitekturerne at
den formaner arkitekterne til agtelse for materialet og selve haand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
