Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jac. Ahrenberg: Russisk arkitektur (En kunsthistorisk studie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
verket, meel andre ord den har tvunget dem til at anerkjende
det, som den engelske kunstner og forsker Walter Crane kakler
verismen i bygningskunst.
Disse to idéer har virket med forskjellig styrke hos de
forskjellige folk, saaledes har f. eks. Italien, uafhængig af sin store
nationale fortid helt og holdent overgivet sin kunst i realismens
vold. Danmark lod sig paavirke af nationalitetsidéen, men stillede
sig længe i opposition mod realismen. I Sverige er næsten det
modsatte tilfældet; her er nationalitetsidéen først i den allerseneste
tid vaagnet til fuld bevidsthed, mens den realistiske udvikling i
kunst og litteratur i ottiaarene brød ind med magt. I Norge og
hos os i Finland har nationalitetsidéen kraftig bidraget til at hæve
folkeaanden, selv om den ofte nok har udartet og mere end én
gang ytret sig i selvovervurdering og nationalhad.
Hvad nu Rusland angaar, saa har dets kunst neppe været
berørt af realismen. Landet synes altfor ungt og uudviklet, til at
saadanne bevægelser endnu kan indvirke paa dets aandelige liv;
kun yderst faa spor af denne mægtige strøm kan paavises i
russisk kunst; selv en saa stor realistisk tegner som Weretschagin har
ingen efterfølgere fundet, og hans arbeider har vakt meget større
opmerksomhed udenfor end i Rusland. Derimod har den russiske
intelligens med varme omfattet nationalitetsprincipet, og faa af
Europas folk har bragt denne idé saa tunge ofre som det moderne
Rusland; balkanslavernes befrielse var et stort og i det hele taget
uegennyttigt verk. Ialfald kan man sige, at den reelle nytte af disse
blodige stridigheder for Rusland var ganske forsvindende.
Baaret af den store nationale begeistring har det russiske
diplomati vundet den ene glimrende seir efter den anden; dets
kunst har vundet i kraft og dybde, og dette gjælder især, jeg tør
næsten sige udelukkende, om dets arkitektur. De russiske
arkitekter har bygget paa national grund, har optaget de fjerne
tiders primitive kunst, har gaaet forbi klassicismen paa Katharina
II’s og Elisabeths tid, forbi den italienske periode under Ivan IV,
og tilbage til den tid, da det vestlige Europa endnu ikke havde
sat sit præg paa russisk bygningskunst; og denne folkeaand har
de adlet og tillempet for de store formaal, for de monumentale
opgaver, med andre ord de har hævet den til rang af stor kunst.
Og alt dette er skeet saa at sige igaar, for samtidens øine, og
det er ialfald for arkitekter i høieste grad interessant at se,
hvorledes denne udviklingsproces er foregaaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
