Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jac. Ahrenberg: Russisk arkitektur (En kunsthistorisk studie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
sisk jordbund, længe før slaverne fra sine nordligere hjem havde
trængt ned til Sortehavet. Flere blomstrende græske kolonier
fandtes ved det Sorte havs strand. Jeg nævner kun det gamle
Panticapeum, som laa ved det nuværende Kertsch, hvor man i vore
dage har opgravet græske smykker og vaser af saa stor skjønhed
og af saa stort arkæologisk værd, at de naar undtages
Schlie-man’s fund i Mykene, hører til de kosteligste, som i denne
henseende er gjort i Europa. De kan nu sees i Eremitage-museet i
Petersburg. Det merkelige er, at nogle af disse gammelgræske
fund f. eks. de fra Longavaia Moguila har et vist skytisk præg.
Saaledes linder man midt iblandt fund, som gjengiver græske
palmetter, minervahoveder, kentaurer o. 1., et par i guld pouserede
vaser, som er prydede med græske figurer, men blandt dem to
figurer, som ganske utvilsomt gjengiver skytiske herskere, klædte i
dragter, som i forbausende grad ligner den dragt, som endnu den
dag idag bæres af indvaanerne af visse dele af de gamle
skyteres land*).
Da Igors enke Olga, Wladimir den hellige og Jaroslaus den
store, havde indført og befæstet kristendommen i det kievske
Rusland, blev forbindelserne meel Konstantinopel, den græske kulturs
arvtager, flere og flere, og byzantinismen som kunst gjorde sit
indtog i denne Ruslands anden ældgamle hovedstad. Men før vi
gaar videre, maa vi klargjøre os, hvad byzantinismen i kunst er
for noget.
Da det romerske verdensrige flyttede sin hovedstad til
Bosporus’ strande, forefandt det her en langt fremskreden kultur,
opblandet meel orientalske traditioner og gjennemsyret af græsk
esprit.
Arsacidernes dynasti i det gamle Persien havde paa denne
tiel hævet kunsten til en høi grad af fuldkommenhed, og romerne,
som altid var rede til at tillempe de kunstelementer, de fandt i
de erobrede lande, betænkte sig ikke paa at benytte sig af de
metoder og den konstruktion, de fandt. Denne asiatiske
indflydelse forandrer i allerhøieste grad den romerske arkitektur, ikke
blot i elens ydre ornamentik men ogsaa i dens væsentligste
konstruktioner. Vi ved, at allerede i det gamle Ninive og Babylon
blev eier reist hvælv af forskjellige dimensioner, og denne
assyro-babyloniske hvælvkonstruktion var bygget paa ganske andre
principer end den romerske. De orientalske folk dannede sine hvælv
*) Viallet le Duc: L|ar chitecture Ru s se.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>