- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Niende aargang. 1898 /
232

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jac. Ahrenberg: Russisk arkitektur (En kunsthistorisk studie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

232

Det var en italiener, Mon g ett i, professor vecl akademiet i
Petersburg, der først fik øinene op for værdien af den formskat,
som laa skjult i de gammelbyzantinske og primitive, folkelige
formelementer, han havde seet og studeret i Ruslands ældste kirker og
gamle beboelseshuse. Mongetti gjorde sine elever opmerksom paa
denne nationale rigdom, og flere af dem kastede sig med varme,
smag og geni over studiet af denne indenlandske russiske kunst,
jeg nævner kun en af dem, Petioff Ropett, den originaleste og mest
kjendte. Han har i flere konkurrencer i russisk stil taget første
pris, og det var ham, som blandt andet opførte de russiske façader
ved udstillingerne i Paris, Kjøbenhavn og Chikago.

Mongetti er ikke den første italiener, som har sat merke i
den russiske bygningskunst; i tidligere tider var der adskillige
italienske arkitekter, som f. eks. Aristoteles Fioraventi, (Cosmo di
Medicis arkitekt), der indkaldtes for at opføre monumentale
bygninger i Moskwa; men disse kunstnere arbeidede dog som bekjendt
ikke i den russiske stil, men i en underlig barbarisk renæssance.
De fleste arbeider er tilintetgjorte ved de mange beleiringer og
ildsvaader, som har overgaaet Moskwa. Med den russiske stil har
deres arbeider saagodtsom intet at gjøre; den gaar langt dybere

ned i tiden, lige til den tid, da Ruslands historie begynder.

* *

*



Blandt de folkeslag, som i det fjerde aarhundrede før Kristus
boede eller kanske rettere streifede omkring paa det nuværende
Ruslands vide sletter, bar slaverne allerede dengang sit særpræg
og fremtraadte under eget navn i historien.

De skildres af de græske historieskrivere og senere af keiserne
Mauretius og Constantinius Porphyrogenitus. Allerede dengang
kjæmpede slaver og grækere den aarhundreder lange kamp om
overherredømmet paa Balkanhalvøen, hvilket rige senere overtoges
af tyrkerne, denne ubegavede nation uden idealer d. v. s. uden
fremtid; ti idealerne er det, som bærer den enkelte saavelsom
nationerne over tidens bølger og gjennem dens stormer.

Lige fra disse længst forsvundne tider har Rusland været i
berøring med hellensk politik. Men det var ikke blot i kampens
tummel, de to folk mødtes, ogsaa i handelens, kunstens,
kunstindustriens og videnskabens verden kommer de allerede tidlig i
berøring med hinanden. Dette foregik saameget desto lettere, da som
bekjendt græsk kultur havde slaaet dybe rødder i nuværende rus-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1898/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free