Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jac. Ahrenberg: Russisk arkitektur (En kunsthistorisk studie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
hvor der findes en forbindelse mellem de forskjellige dele
indbyrdes, er denne et ydre, vilkaarligt sløife eller baandmønster, som
forener det til en væv, tapet eller textilartet dekoration. (Se fig. 2).
Kapitælet bytter helt og holdent form, ja endog formaal
(se fig. 3); det bærer ikke længer listverket eller hvælvet, men et
terningformet dekoreret stykke, som nu optræder som hvælvfod. Det
mest karakteristiske i denne stil er imidlertid plananordningen i
de byzantinske monumentalbygninger d. v. s. kirkerne. Det indre
antager formen af et kors, med lige lange armer, det saakaldte
græske kors, langskib og tverskib hæver sig over de lavere
omgivende dele. Over skjæringen hæver sig altid den store
hovedkuppel, ledsaget af minder kupler paa de fire korsarmers ender.
I de byzantinske kirker er denne plan i det ydre ikke altid klart,
markeret paa grund af uvedkommende
tilbygninger; men at have givet
konstruktivt klarhed, i façaderne at have
givet udtryk for, hvad der laa skjult
i planen, det er netop en af de
russiske arkitekters største
fortjenester.
I disse kirker, som — takket
være byzantinske missionærer og
bygmestre — først opførtes i det kiewske
Rusland, koncentreredes nu al den
luksus, som der kunde være tale om
i det nye land. (Se fig. -4). —
Pokrova. Maria himmelfarts kirke).
Naar det gjaldt at tale til folket,
fandtes ingen lettere og populærere maade at fremstille det, som man
vilde lære den store og ikke læsedygtige mængde, endmaleriet d. v. s.
helgenmaleriet, og for at disse malerier til alle tider og overalt skulde
af menigheden, blev det fastslaaet som en troesartikkel, at
bille-forstaaes derne aldrig skulde forandres. Og i virkeligheden males i
Rusland den dag idag de forskjellige helgener, Kristus og G-uds moder
paa det allernærmeste som for aarhundreder siden. Ved siden af
hel-genmaleriet kom, dels som ramme, dels s Dm baggrund eller andet
dekorativt udstyr, en mængde ornamentale motiver, der vel kunde
variere noget i de forskjellige billeder, men som i
hovedsagen var og blev sig selv lig ned gjennem generationerne. Man
kan forstaa, hvor dybt indgribende paa folkets karakter og dets
opfatning af kunst en saadan gjennem aarhundrederne nedarvet
Fig. 2 og 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
