Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jac. Ahrenberg: Russisk arkitektur (En kunsthistorisk studie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
Dette er ikke tilfældet i den orientalsk-byzantinske kunst.
Kolonnader, saaledes som de forekommer i antikken og
renæssancen, anvendes aldrig. Søilerne forekommer nok i kirkens indre
som bærere af de store hvælvbuer og i de loggia-artede gange,
der ofte findes i ældre russiske kirker, men her minder de i sin
form om Indien og i sin anvendelse om Skandinaven (se fig. 5).
Kolonnerne er nemlig absolut forskjellige fra den klassiske
renæssances søiler. Og som særlig karakteristisk i denne henseende
henviser jeg til nedenstaaende billede, som man næsten skulde tro
stammede fra Elloras gravgjemmer eller Delhis pagode-façader.
(Se fig. 6).
Hvad allerede fra begyndelsen af karakteriserer den
russiskestil, er at den i modsætning til de byzantinske bygninger opfører
sine kirker meget høie. Dette er noget, som altid har været
an-seet for eiendommeligt for sletteboen. Mens de paa bjergafsatser
og hauger opførte græske templer og persiske gravbygninger var
låve og langstrakte, er slottene paa de franske, ungarske og
engelske sletter opadstræbende. Denne næsten ubevidste trang til
at bryde slettens ensformige horisontale linjer ser man hos
russisk-byzantinske kunstnere.
Men omend dominanten i den symfoni af former, som vi
kalder russisk stil er af byzantinsk oprindelse, saa vilde det dog
være urigtigt at sige, at den byzantinske og den russiske stil er
Fig. 5.
Fig. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
