Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Olaf Isaachsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
tok selve naturen ind til sig paa sit atelier i skikkelse av en levende
okse.
Og det glæded ham gjennem mig at faa som et pust fra Europa,
og fra det rike kunstliv der ute.
Thi Olaf Isaachsen leved i Europalængsel, i længsel efter sydens
sol og efter sydens lyse sind. Som han skrev til mig siden: „Gud
skee Lov, — jeg har mange deilige og rige Minder fra Continenten
— af og til tar jeg dem frem — det frisker op — ellers vilde det
ofte blive vanskeligt at holde ud heroppe i Norden. — —"
Og paa et andet sted i samme brev: „Hvor forunderlig
beaan-dende at omgaaes disse Sydboere! de bragte formelig varmt pulserende Liv
i os stive halvdøde Nordboere, som er bepandsrede med Iisplader, der
først maa smeltes."
Selv var han med sin rike kunstnerevne og sit varme hjertelag
og sit ildfulde sind, i grunden en — indefrossen kunstner. Han blev
stængt inde i den lille kystby, og hans livsutvikling kom aldrig til at
utfolde hans kunstnerevner helt efter det de bar i sig.
Jeg fik en saa levende følelse av dette, da han siden skrev til
mig, til tak for en „Høstutstilling" jeg hadde sendt ham:
„Gud velsigne Dem for den velvillige Omtale af mine tarvelige
Produkter! det var mig som et Glas perlende Champagne, der har
vækket mine Livsaander og styrket det synkende Mod — jeg haaber
til kraftigere Daad."
I dette samme brev, dateret Kristianssand den 22de december
1886, fortæller han ogsaa lidt om sig selv som kunstner:
„Min Specialitet er egentlig Portrætmaling; Landskabsmalingen1)
har jeg kun drevet i Mangel af menneskelige Modeller. Naar saa
Familien fandt Glæde i det færdige Poi-træt, da vovede jeg skjelden
at resikere en, muligens nedsættende Critik; derfor har jeg skjelden
udstillet; men det er galt, man skal altid udstille, — det er en
Livsbetingelse for Kunstneren."
Umiddelbart efter tilføier han nogen linjer, som vidner om hans
sjeldne kunstneriske intelligens, og fremhæver den eiendommelige
stilling han indtar i sit slegtled mellem Nordens malere: midt i den
tyske Düsseldorferromantik elev af den franske maler Courbet, som i
sin uvørne genialitet blev saa ufortjent forkjetret i sin malerkunst:
„Jeg vil tillige takke Dem for den smukke Maade, hvorpaa De
omtaler Courbet, min uforglemmelige Mester, hvem jeg altid mindes
*) Isaachseu hadde netop ved utstillingen git prøve paa sin djerve og fine
landskabskunst.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
